08.08.2011

God Dag, for den nationale selvbestemmelse!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Terrorsagen mod ROJ-TV

God Dag, for den nationale selvbestemmelse!!
Blot en uge før den stort anlagte terrorsag mod ROJ TV åbner i Københavns Byret, dumper Radio- og TV-nævnet dele af anklagemyndighedens vigtigste beviser mod den kurdiske TV-station.
Radio- og TV-nævnet har efter aftale med anklageren set klip fra de nyhedsudsendelser, som vil indgå i bevismaterialet i straffesagen. Formålet har været at finde opfordringer til had i udsendelserne, hvilket kunne have fået nævnet til at rejse en selvstændig, administrativ sag mod ROJ TV med henblik på en hurtig inddragelse af sendetilladelsen. Men nævnet finder ikke, at der i udsendelserne er opfordringer til had.
»De udsendelser, som Statsadvokaten har sendt til nævnet, har ikke bibragt os oplysninger, der giver anledning til at genoptage sagen eller at indlede en ny sag mod ROJ TV,« siger nævnets formand, Christian Scherfig.
Den kurdiske TV-station med hovedkontor i København er tiltalt for at fremme terror gennem propaganda til fordel for PKK - en militant, kurdisk oprørsgruppe på EUs terrorliste. Ifølge anklageskriftet vil nyhedsudsendelserne være helt centrale i bevisførelsen, men efter Radio- og TV-nævnets beslutning er der rejst tvivl om, hvorvidt beviserne holder i retten, vurderer professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard.
»Nævnets vurdering svækker umiddelbart anklagemyndighedens sag væsentligt, så anklageren er formentlig nødt til at inddrage andre typer af beviser for at sandsynliggøre påstanden om, at der er tale om propagandamateriale, der fremmer terrorisme,« siger Jørn Vestergaard og vurderer, at den langstrakte forberedelse af sagen må være begrundet i bestræbelser på at fremskaffe andre baggrundsoplysninger om ROJ TV - f.eks. om økonomiske og administrative forbindelser til PKK.

Kilde: Berlingske Tidende. Den 8. August 2011.
Simon Bendtsen og Karl Erik Stougaard.

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2018
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

Liberalfacismen>>>

DANSK KULTUR I KORTE TRÆK>>>



Reconquista>>>