Vor tillidsfulde kultur.

Visse spørgsmål har rejst sig.

Tillad mig venligst at søge at svare herpå:

Jeg er ikke sikker på, at jeg opfatter Dronning Margrethes henvisning til kendsgerninger som stillingtagen på anden måde end enhver, der henviser til viden.

Viden har det ganske vist med at ændre karakter med tiden.

Hvilket muligvis ville kunne aflæses af tidligere udsagn med udgangspunkt i samme person.

Er det vor dronnings opgave at tie stille, tror du?

Ikke DF’er længere.

Jeg blev træt af et politisk parti uden politik.

Herunder økonomisk; skønt Thulesen Dahl to gange ved samme årsmøde forsikrede mig om, at det skib var under udarbejdning.

Et løfte som ikke har udmøntet sig i nogen søsætning af samme.

Tværtimod, lå man underdrejet i hele det forår, hvor alt drejede sig om Anders Generalsekretær eller ej.

Hvilket lader det til, man på ihærdigste vis søger at kompensere for.

Ligesom alt Peter Togfløjteførers strafferi intet fører med sig.

Hvad har man gjort for at beskytte og forsvare ytringsfriheden, den som nu kun trives i Holland? Den såkaldte racismeparagraf, Straffelovens § 266.b. eksisterer stadig.

Hvordan ligger det med repatriering?

Derudover, er jeg led ved den samlede ulyst til at tage initiativ til at gøre noget ved tingene.

Historien om efterløn for toldere får mig stadig til at ryste på hovedet.

Al denne selvhøjtidelighed, selvom man udtaler sig med en students viden, eller måske på knap så højt plan, gjorde jeg op med mig selv ønskede jeg ikke at være en del af og dermed støtte.

For, hvad er DF’s politik i grunden? Hvilke problemer har man tænkt sig at løse, og hvordan?

I mine øjne drejer det sig om at sætte skatten på arbejde ned, genopdage og fastholde ansvar og skyld, dette at være elsket, og retten til at deltage ved at yde sit.

Ligesom, vi som oplyst folk må sætte en stopper for statsnasseriet, og give det USSR lignende fascistiske EU et skud for boven.

Derudover, må jeg tilstå, at jeg elsker duften af vand, lyset ved vandet, og lyden af vand, klodens hud.

Ligesom, jeg elsker kirkeklokkers klang, og røde mursten med en duft af universitetet over sig.

Mennesker man møder og slår en sludder af med, og siden er på hat med over tid og sted:

Søfolks livsglæde – og kraft.

Alt dette:

Håndværkerens alvor og omhu.

Bondens gigt efter slid, og fiskerens fangst.

Selve det at virke så andre kan glæde sig derved, i vort land, ved hjælp af vort sprog.

Absalons evne til at sætte tingene i perspektiv, ordne og sætte i system.

Sådan hænger tingene sammen, efter min beskedne opfattelse.

Husker du fotoet af Kong Frederik lX, da han underskrev Grundloven af 1953?

Han havde tænkt alt igennem, vendt og drejet, hver en sten og endte tankevækkende med at sætte sin lid til tilliden.

En tillid vi er i færd med at sætte over styr.

Hvorfor vi bør søge at styrke og bevare vor kultur.

 21-7-2011.