19.07.2011
Ren besked.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Ingen muslimske ministre
Ren besked.
Den republikanske præsidentkandidat Herman Cain mener, at amerikanerne har ret til at forbyde islamiske moskeer, da muslimerne angiveligt ønsker at indføre sharia-lov i USA.
Cain kom med sin udtalelse, da han på tv-stationen Fox News blev bedt om at kommentere et opgør i staten Tennessee, hvor lokale indbyggerne forsøger at forhindre opførelsen af en ny moske.
– Det, de er utilfredse med, er det faktum, at Islam både er en religion og et sæt love, nemlig sharia, siger Herman Cain.
– Det er den store forskel på Islam og vore andre, traditionelle religioner. Islam adskiller ikke stat og religion, mener han.
Ingen muslimske ministre.
Herman Cain - en sort forretningsmand, der er kendt for at tale lige ud af posen - er en af de foreløbig syv republikanere, som ønsker at udfordre Barack Obama ved præsidentvalget i 2012.
Han er tidligere direktør for pizzakæden Godfathers Pizza og støttes af Tea Party-bevægelsen, der ønsker en minimalstat, som ikke blander sig i den enkelte borgers liv.
Cain har tidligere erklæret, at han ikke vil have muslimer i sin regering, hvis han bliver valgt som USA's næste præsident. Der er cirka tre millioner muslimer i USA.
Kilde: Ekstra Bladet. Den 18 juli 2011.
|