07.07.2011

A fair share.

Forfatter: Bjarke Rosenkilde

Kursen er stukket ud af EU

A fair share.

 

Så vidt jeg husker stemte jeg nej tak i 1992.

Ikke desto mindre, stammer 82. % af al dansk lovgivning fra EU.

Således, parerer vore folkevalgte ordrer om brugerbetaling på uddannelse.

Hvilket allerede gælder CBS og andre steder.

Ligesom, brugerbetaling gør det svært at komme videre, hvis man er kørt fast.

800.000. forsørger resten.

Regeringens iderigdom i den forbindelse består i at støtte 175.000. i det såkaldt private erhvervsliv.

På den måde sikrer regeringen sig de nødvendige tal til det taknemmelige papir.

Tal som glæder såkaldt borgerlige.

Af hensyn til disse, dølges den reelle arbejdsløshed på 20. %.

Den hedder i stedet 5. %.

En anerkendt politik.

Ikke mindst i LO.

Organisationen som om nogen bærer sin del af ansvaret den økonomiske situation.

I det lys har vor højt besungne arbejdsmarkedsmodel vist sig særdeles ineffektiv.

Det er måske derfor ikke noget under, at EU gør, hvad de kan for at få den bragt ud af verden.

Med fagbevægelsens evige krav om højere løn, og kvinderne ud på arbejdsmarkedet, ligger de danske priser på et alt for højt niveau.

Prisen for denne politik er dårlige konkurrencevilkår, dermed færre penge i kassen og færre jobs, samt utidige børn og unge, et rodet og uoverskueligt familieliv, en stadigt stigende ungdomskriminalitet, ringe skoler og iflg., offentliggjorte undersøgelser et stadigt ringere undervisningsniveau.

For ikke at tale om en ringere pleje, -syge – og servicesektor.

I de tidlige halvfjerdsere eksisterede begrebet ungdomskriminalitet ikke.

Trods utallige og bekostelige forsøg på at afskærme mennesker fra livets genvordigheder, er det modsatte imidlertid lykkedes.

Med stor succes.

En hel del finder sig placeret på overlevelsesindkomster, pakket ind i boliger, som de stort set er afskåret fra nogensinde at forlade.

Før til sidst.

Således stort set helt uden for indflydelse på deres egen tilværelse, står mange uden reel chance for at yde, hver især deres andel til helheden.

For der er jo ikke arbejde til dem.

Hvilket politikere og arbejdsmarkedets parter heldigvis garanterer for.

På den baggrund forarmes og proletariseres stadigt flere danskere.

Hvilket allerede er sket igennem generationer.

Trods stor og indædt opfindsomhed samt alle mulige kostbare foranstaltninger.

Eksempelvis løfter om uddannelse.

Ikke desto mindre vokser proletariatet.

Uden, at disse mennesker alligevel får chancen for at bryde den sociale arv.

Dette på trods af de utallige velmenende ånder.

Desværre, bliver det ved det kostbare åndemaneri.

Og laden andre betale.

Derfor er Danmark i opløsning.

Selv, hvis man ser bort fra de allerede tidligere nævnte og i andre artikler beskrevne fire demokratiske grundsten, som tilsyneladende er uhelbredeligt inficeret af fascistisk tankegang og væsen.

Således, er Danmark i opløsning økonomisk, kulturelt, menneskeligt og religiøst.

De mennesker, som man måske havde regnet med ville være en gevinst for samfundet efter studentereksamen i de tidlige halvfjerdsere og dem efter dem reflekterer overhovedet ikke.

For dem synes kultur at have flest lighedspunkter med fagter og gebærder.

Samt tom snak og vås, tilsat et stænk alkoholistiske skavanker.

Gemt bag søde smil, og rødsprængte, tomme øjne.

Både det musikalske, det underholdningsmæssige -og det såkaldt oplysende niveau ligger bestandig på et infantilt plan, eller derunder.

Derimod, går de seneste forlydender fra seriøs sundhedsforskning i retning af, at vi bør forebygge helbredsmæssigt.

Hvilket hovedsaligt peger i retning af fødevarer og levevis.

Ved at yde en massiv indsats her, kan der spares mange penge.

Vor helbredssituation har naturligvis en direkte sammenhæng med det forhold, at 800.000. skal forsørge resten.

Denne situation, giver ikke grundlag for friskere eller bedre medarbejdere.

Tværtimod.

Hvis nu den enkelte kvinde gaves mulighed for at passe sine børn, ville livskvaliteten antagelig stige for begge parter.

Et forhold, der muligvis ville kunne smitte af på manden, og dermed familien som helhed.

Ville vi i så fald have råd til at lade være?

Eller må vi belave os på bevidstløst at drive med strømmen imod to-klasse systemet?

Det forhadte og menneskefjendske system som senest afskaffedes i både Polen og USSR.

Her havde den enkelte ingen rigtige muligheder for at yde sin del.

Det forventedes til gengæld heller ikke.

Derfor:

Kursen er stukket ud, af EU.

Det er op til os selv.

Hertil yder vi gerne vor del.

 

Den 7-7-2011.

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                   det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>