Mladic – en torn i øjet på ”det internationale samfund”

Mladic burde faktisk have heltestatus i Vesten i stedet for forbryderstatus. Han har med rette fremhævet, at han blot har ført krig for at forsvare sit folk, mens NATOs generaler har ført krig mange steder i verden uden at blive kaldt krigsforbrydere. Mladic sagde til general Wesley Clark: ”De har aldrig kæmpet en krig i Deres eget land, men De har altid udkæmpet krige. Jeg udkæmper en krig for første gang, og det er i mit eget land. Hvem af os har således ret til at føre krig ?” Fjendtlige krigsfanger har berettet, hvordan de af Mladic er blevet reddet fra lynching, eller at deres forhold blev markant forbedret efter hans inspektion

  Mladic kæmpede simpelthen for sit folks liv: ”Vi vil have vores egen stat, ellers uddør vi." Og han spurgte Wesley Clark: ”Hvorfor tramper De på vores stat, mens De gør det muligt for muslimerne at etablere en islamisk stat her på Balkan?" Han undrede sig over, at mens NATOs soldater har kæmpet Vestens krige verden rundt og kalder sig fredsbevarende, ”bliver jeg, fordi jeg forsvarer hele mit folk mod biologisk udryddelse, næsten behandlet som en krigsforbryder.” Eftertiden skulle vise, at han godt kunne have undladt ”næsten”.
  Serberne ville ikke angive Karadzic og Mladic og er derfor blevet straffede, men muslimske lande modtog typisk nok stadig vestlig hjælp, selv om de ikke udleverede bin Laden & Co. Serberne, der forsøgte at stoppe den radikale islam, burde behandles lige så godt som lande, der støtter den.
  Dayton-aftalens arkitekt Holbrooke har kaldt Mladic og Karadzic ”Europas svar på Osama bin Laden og Saddam Hussein”. Det er jo vanvid, når fronterne sagligt set er de stik modsatte. Vedr. Srebrenica-massakren tyder meget på i hvert fald under 2000 ofre (soldater i kamp ) mens 3.227 serbere blev torteret ihjel i Srebrenica-området mellem 1992 og 1995. Screbrenica-myten er en del af Vestens selvmorderiske anti-serbiske felttog, og den har næret den radikale islam verden rundt.
  Serberne gav ly til 40.000 muslimer, der flygtede fra Izetbegovics fundamentalister. Og det er påfaldende, at ”Foreningen af enker fra Srebrenica” kun har 86 medlemmer, hvis der var 8000 muslimske ofre for serberne... Uanset hvem man tror på, er det slående, at 90 % af de tiltalte ved FNs krigsforbryderdomstol er serbere, og at muslimske massemordere såsom Naser Oric og den forhenværende KLA-leder Ramush Haradinaj blev frikendt for medvirken til mord på serbere. Frikendelsen af Haradinaj fandt sted efter mord på og intimidering af vidner. (Newsweek 8. sept. 08). Sigende er det også, at en dødsfjende af Republika Srpska som dr. Mustafa Ceric har fået UNESCOs ”fredspris til fremme af dialogerne mellem religionerne”.
  Mladic har udtalt, at ”krig er frygtelig, men vi var tvunget til at gribe til våben. Vi var nødt til at beskytte os mod den islamiske ekspansion mod vesten. Mange løgne mod os er blevet spredt.” Han har oplevet at se sit hus gå op i flammer og ønsker efter eget udsagn blot et fredeligt liv: ”Hvorfor ikke tillade en normal og fredelig befolknings-udveksling? Hvorfor ikke organisere en udveksling af ejendom og en ligelig fordeling af international hjælp for at skabe normale levevilkår ? Vi beder ikke om nogens medlidenhed. Vi vil have vores egen regering, en stat valgt af det serbiske folk, og ikke en, der er pålagt os af Tyskland eller et islamisk land.”  Kernen i sagen mod Mladic handler så vist ikke om civile ofre i krig, hvor NATO-landene i høj grad selv er mestre, men om magtkampen mellem et antivestligt ”internationalt samfund” og nationernes selvbestemmelsesret.

Poul Vinther Jensen,

Peter Neerup Buhl, Norrekärrsvägen 25, Höör