22.05.2011
Det armenske folkedrab.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Den tyrkiske ambassadør i Danmark er utilfreds
Det armenske folkedrab.
Den tyrkiske ambassadør i Danmark, Oyga Tunga er utilfreds med at dagspressen betegner masakren på Det Armenske Folk som Folkedrab.
Det må Oya Tunga tage på sig. Det er en realitet, og bør være en forudsætning for, at Tyrkiet får en udvidet samarbejdsaftale med EU.
Læs følgende:
1915 Det armenske folkedrab (Armensk: Հայոց Ցեղասպանություն, Tyrkisk: Ermeni Soykırımı) (også kendt som den armenske deportation, Armenien-massakren(e) eller det armenske holocaust) refererer til den tvungne massedeportation af armenere i Det osmanniske rige i årene fra 1915 til 1917.
Begivenhederne førte til, at et omstridt antal armenere omkom. Antallet af døde anslås fra forskellig side til at have været mellem 300.000 og 1,5 millioner. Det armenske folkedrab er genstand for omfattende kontroverser og diskussioner, specielt mellem Tyrkiet og Armenien. 24 lande, heriblandt Armenien, Frankrig, Argentina, Tyskland og Rusland betegner officielt hændelsen som folkedrab.
I nogen af disse lande er det strafbart at hævde, at hændelsen ikke kan betegnes som folkedrab. For mange EU-lande er det en forudsætning – blandt mange andre – for Tyrkiets eventuelle optagelse i unionen, at landet anerkender betegnelsen folkedrab.
Tyrkiet benægter ikke begivenhederne, som førte til, at så mange armenere døde, men man har konsekvent nægtet at anerkende, at der var tale om et folkedrab, og man mener desuden fra officiel side, at antallet af døde er overdrevet. Tyrkiet anslår, at 400.000 omkom, mens Armenien hævder, at tallet var 1,5 millioner. Internationalt bliver det stort set accepteret, at ca. 1 million armenere døde under denne periode og under den efterfølgende tyrkiske uafhængighedskrig.
Tyrkiet mener at de deporterede armenere døde som et resultat af sygdom, sult og internetnisk strid i den enorme forvirring, som opstod i slutningen af første verdenskrig.
Poul Vinther Jensen
Kilde: Wikipedia, Den frie encyklopædi
|