22.04.2011
Vor ven Georg Metz.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Niqab-forbud i Frankrig
Vor ven Georg Metz.
Georg Metz,som altid forsvarer enhver etnisk gruppe, er ikke tilfreds med, at der i Frankrig nu er indført et niqab-forbud. Det kan undre, at den sekulære Georg Metz, kan godtage denne tilslørede klædedragt. I sekulære samfund er der det krav til alle, der bevæger sig i det offentlige rum, at man kan vedkendes. Det gælder i særdeleshed, hvis der skulle komme en niqabklædt dommer ind i en europæisk retssal. Men selv i denne evt. situation, ville vor kære Georg Metz utvivlsomt kunne godkende dette. Vi skal jo være åbne overfor andre kulturkredse.
Om det skriver Gerog Metz bl.a følgende:
“Et samfund måles på dets behandling af mindretallene. Det franske samfund måles på hvordan det behandler kvinder der ikke viser deres ansigt offentligt. I Frankrig er andelen af kvinder i burka og niqab næsten lige så stor som i Danmark og kan derfor ikke måles i procenter, knap i promiller. Præsident Sarkozy har ikke desto mindre gennemtrumfet en lov der forbyder franske kvinder muslimer at færdes med ansigtet formummet. For ikke så længe siden fremsatte Lene Espersen samme forslag, en burkalov, og hendes efterfølger, den nuværende konservative leder og justitsminister, ville have straffen for at tvinge kvinder til at gå med burka sat op til det dobbelte, fra to til fire års fængsel. Ingen sager om påklædningstvang var kendt; og som antydet var det på forhånd forbudt at påtvinge kvinder en tøjkodeks. Som bekendt er det ikke tilladt danske dommere at bære tørklæde i retssalen. Ingen symboler, tak. Forbuddet rammer næppe jødiske dommeres eventuelle symbolske tildækning af issen med en diminutiv, næsten usynlig kalot eller med en symbolsk bedekrølle, en lille snoet hårtot; eller forhindrer kvindelige dommere under den nu lovpligtige dommerkappe at bære et dagmarkors om halsen. Man kan ikke forestille sig at politiet skrider ind over for sådanne politisk ukorrekt udstyrede øvrighedspersoner. Men man kan i både teori og praksis godt forestille sig at særligt engagerede personer i den politiske nidkærheds navn gør det, såfremt en kvindelig dommer i trods mod loven engang i fremtiden indtager dommersædet med håret under eget tørklæde. Hvorvidt den obsternasige dommer herefter bliver udsat for en halv eller hel d’Angleterre med fuld musik og håndjern med knæ i ryggen får stå hen”
Poul Vinther Jensen Kilde: Dagbladet Information den 15. april 2011.
|