09.03.2011

”Højredrejning” på vej i Storbritannien

Forfatter: Tomas Kierstein

63 % af den hvide befolkning i Storbritannien betragter indvandring som negativt for deres land.

”Højredrejning” på vej i Storbritannien

Det ansete tyske blad Focus bringer i sin internetudgave en artikel med titlen; England: Drohender Rechtsverkehr (England: Truende højredrejning): http://www.focus.de/politik/theeuropean/tid-21519/england-englischer-als-die-englaender_aid_604583.html

Deri refereres bl.a. til nyligt foretagne meningsmålinger, som viser at 63 % af den hvide befolkning i Storbritannien betragter indvandring som negativt for deres land. Omtrent halvdelen af de adspurgte siger, at de er parate til at stemme på et såkaldt højreradikalt parti. Som eksempler på sådanne nævnes Pym Fortuyns og Jörg Haiders partier.

Artiklens vinkel er tydelig; forfatteren ser udviklingen som en trussel og søger derfor trøst.

Den finder han til dels hos den franske politolog Maurice Duverger, der i 1950`erne opdagede, at et valgsystem, hvor kandidaterne, som i Storbritannien, vælges i enkeltmandskredse, favoriserer såkaldte moderate standpunkter. Det skyldes, at vælgere med mere yderligtgående synspunkter har en tendens til hellere at stemme på det, de anser som det bedst mulige, end at løbe risikoen for at deres stemme går til spilde.

Forfatteren går videre, med en lovprisning af den britiske ”åbenhed”, der stilles som kontrast til den ”grimme” holdning hos egne tyske landsmænd.

Der synes imidlertid at være et par ret indlysende aspekter, som forfatteren, trods sine massive akademiske kvalifikationer, har overset:

Har man fulgt med i den sidste britiske valgkamp, kan man måske huske, at den store vinder var Det Liberaldemokratiske Parti, og at en af dette partis mærkesager netop var en ændring af den britiske valglov.

LDPs succes skyldtes langt hen ad vejen, at briternes politikerlede for længst har nået et niveau, hvor mange vælgere gerne tager chancen, for at spilde deres stemme, fordi de ikke længere vil låne legitimitet til det politiske nomenklatura.

Dertil er det vel egentligt udtryk for en ret særpræget demokratiopfattelse, hvis man synes det er trøsterigt, at folkets holdninger, som man ikke kan lide og de fakta man helst vil glemme, holdes stangen ved hjælp af  teknikaliteter.

Og gad endelig vide, hvor længe det går, at holde de menige briter for nar. Mon ikke opgøret nærmer sig?

Man fristes til at citere en af de store helte, fra befrielseskrigene mod Napoleon:

Noch sitzt Ihr da oben, Ihr feigen Gestalten.

Vom Feinde bezahlt, dem Volke zum Spott!

Doch einst wird wieder Gerechtigkeit walten,

dann richtet das Volk, dann gnade euch Gott.

 

Carl Theodor Körner (1791-1813)

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810