09.03.2005

USA trues nu fra Europa

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Hvorfor tillader man en fortsat muslimsk indvandring, når situationen mange steder er helt ude af kontrol?

Islamiseringen  af Europa er en trussel mod Europas nære allierede USA.

Det er en farlig og uholdbar situation for begge parter !!!

 

Selv efter terrorhandlingen i Madrid for et år siden, er der ikke nogen stor bevågenhed i den europæiske dagligdag omkring begrebet terror. 

De fleste borgere og politikere håber på, at det ikke rammer lige der, hvor de selv lever.

Det er der andre der vurderer mere alvorligt!!

Ifølge amerikanske terroreksperter er det i Europa, at den største trussel mod USA findes.

Ifølge nyhedsbureauet AP har terrorspecialist Marc Sageman overfor en række højtstående politifolk i Oklahoma udtalt, at

”det er fra indvandrerkvarterer som Les Minguettes i den franske storby Lyon og fra lignende ditto over hele Europa terrortruslen mod USA udgår.

Truslen ligger i Vesteuropa, hvor muslimske indvandrere kæmper for at blive accepteret af det brede samfund. De ved, hvordan man gebærder sig som vesterlændinge, og de vil være istand til at operere her.”

Sageman er psykiater og seniorforsker ved det amerikanske Foreign Policy Research Institute (Institut for Udenrigspolitisk Forskning) og forfatter til bogen ”Understanding Terror Networks (Sådan virker terrornetværk).

En anden amerikansk specialist, Robert Leiken, sagde i en høring i Repræsentanternes Hus sidste år, at sikkerhedstruslen mod USA ikke så meget kommer fra Mellemøsten, men fra Europa.

Robert Leiken udtalte:

”Vi ved, at jihad-organisationerne rekrutterer europæiske muslimer, som er mindre mistænkelige end personer fra Mellemøsten.

Fordi de er fra Europa, kan de komme ind i USA uden visum.”

Ikke alle er helt enige heri.

Den franske terrorekspert Jean-Luc Marret siger hertil:

”Amerikanerne lukker øjnene for deres egne islamiske terrorister ved at skyde hele skylden på Europa. Sandheden er, at alle lande med muslimske befolkningsgrupper, inklusive USA selv, har marginaliserede grupper, der udgør en potentiel terrortrussel.”

En anden fransk ekspert, Gilles Kepel fra Institut for Statskundskab i Paris, har i sin bog ”Fitna” beskrevet det han kalder ”kampen om Europa” - mellem forskellige muslimske organisationer.

G. Kepel skriver bl.a

”Millioner af indvandrere fra muslimske lande opholder sig i Europa. De muslimske fraktioners kamp om Europa står mellem to modsatte poler.

I den ene ende har vi det store flertal af unge muslimer, som er blevet  bærere af den modernitet, som de har fået som nye borgere i Vesten.

I den modsatte ende af spektret har vi en voldsom opposition mod integration baseret på en streng islam, salafismen, som ønsker en tilbagevenden til et imaginært idealsamfund fra profeten Muhammeds tid.

Nogle få vil udtrykke denne opposition voldeligt. De fleste vil udtrykke den ved at trække sig tilbage fra samfundet og leve som pietister i lukkede grupper.”

Gilles Kepel bruger udtrykket ”nogle få”. Det vil på europæiske plan sige nogle tusinde rabiate islamister. Det er rigeligt til at gøre Europa til et usikkert sted - og ifølge amerikanske eksperter USA med.

Med alle de kvalificerede udsagn fra personer, der har sat sig ind i problemerne med de muslimske samfund i Europas midte, må man stille følgende spørgsmål til de europæiske regeringer:

Hvorfor tillader man en fortsat muslimsk indvandring til Europa, når man er bekendt med, at situationen mange steder er helt ude af myndighedernes kontrol?

Hvor mange terrorhandlinger i Europa og USA skal der til for at få en ansvarlig europæisk politik på området?

 

Kilde: Kristeligt Dagblad / Birthe Pedersen. Fredag den 18. februar 2005

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810