At vore ryggesløse skvatmikler til politikere ønsker at fjerne muligheden
for at gå på efterløn efter måske 40-45 år på arbejdsmarkedet, kan egentlig
ikke undre. Fra den side kan man ikke længere blive overrasket. Efter så
mange år på arbejdsmarkedet, hvor man har bidraget til den fælles
husholdning, så skal man ikke finde sig i, at man bliver stigmatiseret af
vore politiske skrighalse, der reelt ikke ved hvad arbejde er. Godt nok har
de i årevis sagt ved Folketingets åbning, at nu "-skal vi i arbejdstøjet",
men hvem køber den.

Vi skal gang på gang lægge øre til politikernes snik-snak udtalelser, og så
skal man også døje med perfide udtalelser som "ældrebyrden"! det er
simpelthen en svinestreg uden lige, at man tillader sig at betegne borgere
der har gjort deres pligt i 40 år eller mere.

Man burde måske retteligt snakke om vores stadig voksende fremmedbyrde, og
kalde tingene ved deres rette betegnelse, selvom det ikke er "korrekt"
sprogbrug. I Jyllands-Posten (11.01.2011) var der en stor artikel
("Indvandrere førtidspensioneres i stort omfang"), hvoraf det fremgik, at
indvandrere førtidspensioneres i meget stort omfang. det vil i realiteten
sige, at myndigheder godkender udefra kommende til livsvarig pension, selvom
de fleste ikke har lagt/bidraget med noget til den fælles kasse udover
udgifter.

Jeg har meget svært ved at se det rimelige i, at jeg, samt tusindvis af
andre etniske danskere passer arbejdet til fælles bedste, hvorefter vore
virkelighedsresistente politiske narrehatte underminerer det velfærdssystem,
som vore bedsteforældre, forældre og vi selv har bidraget til. Når, vi så nu
i vor naivitet troede, vi skulle nyde frugterne af arbejdet, så bliver der
skåret, og vi skal tænke på de store årgange der går på pension. Javel ja,
men det har man da vidst fra begyndelsen. Det er da bare at regne 60-65 år
frem fra årgangene (1944-1948), hvor svært kan det være. Jeg kan da huske
for ganske få år siden, da daværende finansminister Thor Pedersen stillede
sig frem på TV og kundgjorde, at nu kunne vi købe hele verden! Få år efter,
så er det alarmklokker og nedskæringer. Nogle har ikke været deres opgave
voksen.

Vi kan hermed så konstatere, at man straffer egne etniske danskere, der har
stået op til et arbejde, år efter år, og fået en familie til at fungere og
en ny generation sat i vej. Herefter bliver man overhalet indenom og gjort
til grin af nogle som aldrig har lagt en krone - og heller ikke kommer til
det.

Rockwool Fondens Forskningsenhed kunne i 2000 konkludere:

"-det overordnede indtryk af udviklingen på arbejdsmarkedet for de
ikke-vestlige indvandrere i Danmark gennem de seneste 10-15 år er, at
integrationen er forløbet særdeles trægt, så andelen af beskæftigede i dag
er ca. halvdelen af danskernes. Det får igen konsekvenser for, hvor mange
indvandrere der så bliver modtagere af sociale ydelser.I DAG BLIVER 38
PROCENT AF KONTANTHJÆLPEN UDBETALT TIL DE 5 PROCENT AF BEFOLKNINGEN, SOM ER
IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE."
(Kilde: Gunnar Viby Mogensen: "Det danske velfærdssamfunds historie-tiden
efter 1970"bd.II s.459.

At integrationen ligger i ruiner, bunder i både manglende konsekvens fra
myndigheder og et stift og usmidigt konservativt muslimsk "værdi-sæt".

"-De hidtidige regler havde muliggjort, at mens 13 procent af alle gifte
vestlige indvandrere og efterkommere havde en landsmand som ægtefælle,
gjaldt det samme for ikke mindre end 75 procent af de ikke-vestlige
indvandre og efterkommere. For folk fra Tyrkiet var procenten 85".
(Kilde: ovennævnte bog s.461).


At vi står i den situation som vi gør, har vi ene og alene vore politiske
ringvrag at takke for. De har ikke udvist rettidig omhu, men har ignoreret
befolkningens bekrymring for den førte politik. For i 1983 var f.eks. hele
65-70 procent af befolkningen tilhængere af en strammere udlændingepolitik,
men det blæste man højt og flot på. I og med at man til stadighed hiver
ikke-vestlige mennesker til landet uden form for kompetancer, så behøver man
jo ikke at være professor i økonomi for at vide, at det må belaste det
sociale budget.

"Hvis de nye indvandrere, som velfærdssamfundets generationskontrakt
stiltiende forudsætter det, havde haft omtrent samme økonomiske
karakteristika som personer af dansk oprindelse, ville den OFFENTLIGE
SEKTORS LANGSIGTEDE FINANSIERINGSPROBLEM BLIVE FORMINDSKET MED 80 PROCENT".
(Kilde: ovennævnte bog s.460).

Alle politiske partier (bortset fra DF) har været skyld i vores nuværende
situation, men et parti skiller sig ud som hjemmefjendsk, nemlig Det
Radigale Venstre. De radigale og dens klakører har vel den gutmenschen
holdning som de har, fordi de kan føle sig uhyre ophøjede, kosmopolitisk
visionære, tolerante, rummelige e.t.c.. For gutmenschen er følelsen af at
"gøre godt" ekstremt berusende. Samtidig puster man sig op med utopier og
ønskedrømme som ender med at blive en livsløgn, fordi man nægter at se de
barske realiteter i øjnene. De radigale har fødderne solidt plantet i den
tomme luft, og aner åbenbart ikke hvad der sker i de lande i Europa, hvor
muslimerne har slået sig ned. Perioden 1983-2001 må kaldes tåbelighedernes
march, idet man med åbne øjne gik sin undergang i møde.

Og Danmarks stabilitet og homoginitet er de sidste 35 år kastet i grams af
en forkælet generation, som nødvendigheden aldrig havde tvunget til at tænke
i konsekvenser, men som hyldede det nemme, det smarte, det hurtige, det
flygtige, det middelmådige.

Med dansk hilsen Arne von Kappelgaard