28.11.2003
En hædersmand !
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Navnet Henrik Gade Jensen har de seneste tre dage været et varmt emne for både Regeringen og Dagspressen.
Navnet Henrik Gade Jensen har de seneste tre dage været et varmt emne for både Regeringen og Dagspressen. Det begyndte tirsdag 25. november i Dagbladet Information, hvor man på forsiden kunne meddele, at ”Højre-ekstremist er spindoktor for Tove Fergo .” Informations artikel fortæller her, at Henrik Gade Jensen, roser en SS-officer og vender sig mod integration af muslimer.
Virkeligheden er, at Gade Jensen engang har omtalt en bog af tyskeren Franz Schönhuber om Tyrkiet. (Die Türken. Geschichte und Gegenwart fra 1989). Bogen er positiv overfor det moderne, sekulære Tyrkiet, men bogen er særdeles kritisk over for indvandringen af tyrkere til Tyskland.
Det bliver man hverken SS-sympatisører eller nazist af!
Denne historie er vandret igennem hele den danske dagspresse, hvor man ukritisk har kolporteret, hvad Information og Ritzaus Bureau har skrevet. Beskyldninger om forbindelser til det ultra ekstreme højremiljø bygger man bl.a. på Gade Jensens bidrag af artikler til Den Danske Forenings blad: Danskeren!!
Jeg har kendt Henrik Gade Jensen i en hel del år bl. a fra Tidehvervs Sommerstævner, og andre sammenhænge. Hvis der er nogen, der har behandlet fremmedproblemet og det, der er forbundet hermed, på en begavet og særdeles kultiveret måde, så er det Henrik Gade Jensen.( Interesserede kan læse artikler i bladet Tidehverv, som findes på biblioteket og på Internettet.)
Han er mag.art. i filosofi, og er i stand til forklare forskellen på det tankesæt og de værdibegreber, som er repræsenteret i den europæiske kulturkreds og det, der er tilstede i den islamiske kulturkreds. Han kan lodde dybden af forskellen på det kristne Europa, og det fundamentalistiske Islam rundt omkring Middelhavet og mange andre steder i verden.
Henrik Gade Jensen har i mange offentlige indlæg forsøgt, at gøre offentligheden bekendt med, hvad der sker, hvis disse to åndsretninger tørner sammen på europæisk område. Det har været hans ærinde!!
At Information forsøger at lave et billede af Henrik Gade Jensen, som en person, der bevæger sig i ekstreme miljøer, gør ingen forskel. Det er et simpelt venstrefløjsangreb på en hæderlig skribent, der mange gange har jordet venstrefløjens umodne multikulturelle paradisdrømme.
Netop hans indsigt, hans viden, dygtighed, - og store flid , har gjort ham til et oplagt mål for den betændte venstrefløj og alle dens medløbere i og udenfor Christiansborg.
|