Den dømmende Magt retsforfølger folk, som påpeger de problemer, der er opstået i kølvandet på indvandringen af folk fra 3. verdenslande.

Hovedsagligt muslimer.

Når den dømmende magt retsforfølger på samme grundlag, som man alligevel senere vælger at frikende på, ligger der uklare motiver bag.

For, hvad er meningen med at slæbe folk i retten, når man alligevel frikender dem, på samme grundlag?

I en retsstat, et retssamfund må der være en sammenhæng imellem forbrydelse og straf.

Og dermed også imellem det at være mistænkt og at blive dømt, eller frikendt:

Hvilket, der langt fra altid er.

Det er nemlig almindelig kendt, at Københavns Byret har udviklet sig til en farce.

Ligesom Østre Landsret uden at udfolde store anstrengelser evner at bevise sin utilstrækkelighed.

Med andre ord:

Det danske Retsvæsen er i færd med at bryde sammen.

Ligesom det politiske system.

Folketingets lovgivningsproces består kun i 20% af lovene.

Resten overtages uden videre fra EU. Lars Hedegaard og Jesper Langballe har været i karambolage med Den Dømmende magt på baggrund af udtalelser.

Hedegaard i en privat samtale som blev filmet, og siden blev lagt på nettet.

Hedegaard blev i går frifundet, fordi han ikke havde til hensigt at få offentliggjort den filmede samtale.

Langballe overgav sig da hans sag var for.

Han tilstod.

Idet det ikke handler om at kunne føre sandhedsbevis for sit udsagn, men om man har til hensigt at forhåne og tilsvine en minoritet.

Han fik så vidt vi har forstået sin tilståelses dom.

Den kan næppe ankes nu.

Begge var i retten tiltalt efter § 266. b i Straffeloven.

Hvilket sker i Danmark.

Hvor Grundloven sikrer, at ingen lov kan gøres til nogens fordel.

Eller gør den nu også det?

Næh.

Ikke længere.

Dyb tavshed fra det pæne politiske parnas.

Den der tier samtykker, som bekendt.

Ingen justitsminister påpeger idiotien i forholdet, og kalder Statsadvokaten ind på sit kontor for en nærmere forklaring.

Imens ytringsfriheden knægtes af den dømmende magt, tier samtlige folketingets retsordførere.

Også ham fra det pæne roliganparti.

Partiet som mere og mere begynder at antage karakter af medvirkende i en Olsen Bande Film.

Af aftenens 31. januar 2011. tv udsendelse med Pia Kjærsgaard og Margrethe Vestager på tv2 News kl. 20. fremgik det, at hverken den dels moderligt overbærende, og dels halvt teenager vrængende Vestager eller altså den dømmende magt har forstået, hvad det vil sige at være muslim:

Datteren er faderens ejendom og gives videre fra ham til ægtemanden.

Hvis datteren på bryllupsnatten ikke er synligt jomfru og omgivelserne bærer præg heraf, er det hendes egen skyld.

Også selvom hun skulle være blevet voldtaget.

Hvilket sker.

Ikke sjældent.

Derfor må det antages, at når yngre indvandrerkvinder med muslimsk baggrund tager en uddannelse sker dette alene for at tilfredsstille samfundets krav.

Og dermed det økonomiske perspektiv.

For kort tid efter den unge kvinde er færdiguddannet stopper hun med at arbejde, og bliver hjemme for at passe sit og mandens hjem.

En sygeligt jaloux ægtemand, som ringer og kontrollerer at konen er på arbejde.

Kendsgerninger, hverken politikere eller den dømmende magt har lyst til at se i øjnene.

Og dermed medvirker de til at sløjfe ytringsfriheden.

Vel at mærke, for ikke at risikere at gøre nogen ked af det.

Ayatollah Khomeini skrev inden sin død om dette at have analsex med dyr og børn.

Så rygtet om muslimers sarthed er altså stærkt overdrevet.

Lad det for evig tid være manet i jorden.

Hvert år koster muslimer samfundet minimum 31 mia.

Hvilket heller ikke ligefrem indikerer sarthed.

Så når vore børn og børnebørn falder ubehjælpeligt ud af systemet, sker det altså på bekostning af mennesker, som vi hver især ikke har nogen forudsætning for at nære hverken ansvar eller skyld for.

Heller ikke af den grund er der grund til at gøre kål på budbringeren.