06.03.2005

Sig sandheden, Bertel Haarder

Forfatter: Poul Vinther Jensen

"Danskerne vil få rig anledning til at ønske dem hen, hvor peberet gror"

”Man kan tage H.C Andersen som det smukkeste eksempel. Hvis der var nogen, der var internationalist, var det ham.

Kun få har rejst mere i andre lande end han. Og hvis der var nogen, der var pæredansk og havde de stærkeste rødder i Danmark  og skrev den smukkeste nationalsang, som tænkes kan, så var det jo ham.

Han repræsenterer netop denne kombination af rødder, kultur og identitet. Og han beviser Grundtvigs pointe: At den eneste vej til det universelle er det folkelige og nationale.

Abstrakt menneskelighed findes ikke. Al menneskelighed har en folkelig udformning, og hvis man ikke kender den, bliver man rodløs. Så savner man et springbræt i samkvemmet med andre kulturer, og så har vi ikke noget at give i det samkvem, som globaliseringen gerne skulle føre til.”

Undervisnings og kirkeminister Bertel Haarder i et interview med Morten Mikkelsen, Kristeligt Dagblad, tirsdag den 1. marts 2005.

Der er ingen tvivl om, at H.C. Andersen havde sit udgangspunkt i Danmark. Han kom overalt og var en velset gæst på stort set alle godser i Danmark.

Men det var jo et andet Danmark Andersen rejste rundt i.

Det var et nationalt sammenhængende land, hvor det at plædere for tysk indvandring var lig med landsforræderi. 

Havde H. C. Andersen og Grundtvig med levet i dag, ville de havde været indædte modstandere af den multietnisering, som vi har oplevet de seneste 35 år.

For de to herrer var det at være dansk ikke blot et  ånds-tilhørsforhold, - men noget ganske konkret.

For H.C. Andersen og Nicolaj Frederik Severin Grundtvig var dét, det konkrete Danmark.

H.C. Andersen afbrød sine tyske venskaber, da Danmark blev angrebet af tyske tropper i 1864.

N.F.S. Grundtvig havde en livslang kamp mod fortyskningen af Danmark og udgav det udmærkede blad Danskeren, hvor der ikke blev sparet på ytringerne.

Om tyskerne nord for grænsen skrev han: ”slagt dem slagtesvin” og ” pak dem som sild i tønde”.

Nej, for Grundtvig var det ikke kun et åndsspørgsmål. Det var en national sag om at være ’herre i eget hus.’

Det vil sige, at danskerne ubetinget har førstefødselsretten til Danmark og ikke er bundet af nogen konvention til at dele den med andre.

Det var før paragraf 266 b.

Jo, de to nationale, historiske personligheder kendte deres plads i trange tider.

Det burde Bertel Haarder også tage sig sammen til.

Som den suverænt mest agtede politiker i dette årti, ville det være en stor hjælp, hvis Haarder offentligt tilkendegav, at den omsiggribende multietnisering af Danmark er ude af kontrol.

Ingen kender udviklingen bedre en  B. Haarder.

I hans tid som  integrationsminister, en tre års periode, voksede antallet af fremmede fra de ikke vestlige lande med over 41.000

Det må bekymre Bertel Haarder. Det har dét i det mindste gjort tidligere!!

I sin bog ”Den bløde Kynisme” (1997) beskriver Bertel Haarder særdeles realistisk konsekvenserne af de mange indvandreres arbejdsløshed og kriminalitet:

Læs følgende:

”Man tør slet ikke tænke på, hvad der sker, når de selv får børn. Det kan føre til etniske uroligheder, vi aldrig har set magen til.

Danskerne vil få rig anledning til at ønske dem hen, hvor peberet gror.”

Jeg stiller det spørgsmål:

”Hvad er der sket de seneste 8 år, der tilsiger Bertel Haarder og hans regeringskollegaer forsat at åbne Danmarks dør for fremmede?” 

 

Kilder:

Kristeligt Dagblad, den 1. marts 2005.

Peter Neerup Buhl: Kampen Mod Grænserne. Bind II, 1999

 

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                   det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>