11.01.2011
Islam-ufredens og voldens religion
Forfatter: Arne von Kappelgaaard
At islam er en fredens religion er vist en påstanden.
Det er ikke alene de såkaldte islam forskere der fremturer med påstanden om, at islam er en fredens religion. Klubben af toneangivende barmhjertige samaritanere, hvis førstemand er den selvfede korsridder på Rådhuspladsen (Tøger Said al-Faden) har i uskøn symbiose med anstændighedseliten taget dette mantra til sig. Det er det samme som at tro på Påskeharen og Tandfeen, utopi og ønsketænkning, uden bund i virkeligheden. Et fatamogana i lighed med troen på, at man uden store omkostninger og afsagn, kan indforskrive stridbare og ufordragelige muslimer i 100.000 vis, til et ellers homogent land som Danmark var for 35-40 år siden, og så tro, at denne "berigelse" ville gå godt og smertefrit. De gode viljers brigade ville det anderledes, og de fleste dyrkede diciplinen nationalt selvhad.
Islam er for evigt fastfrosset i sine hadefulde dogmer, skabt af en mellemøstlig kameldriver og pædofil fra det 7. århundrede. Det henter tilsyneladende sit ubændige had til anderledes tænkende fra en bundløs brønd af had og ufordragelighed. Man kan spørge sig selv, om muslimer er født med et gen, der gør dem evigt utilpassede, uanset hvor de slår sig ned! Det islamiske had og dens medfølgende trusselkultur mod anderledes tænkende/troende, er noget der på det kraftigste skal modarbejdes, og her gælder ingen fine fornemmelser. Man kan sige - og det med rette - at nu er koranen jo heller ikke den ultimative kilde til humanisme, fred, fordragelighed og tolerance, ej heller er det en dannelsesbog. Man kan jo kun opfordre de virkelighedsresistente narrehatte og vores politiske ringvrag til fordomsfrit at granske islam såkaldte hellige skrifter, for måske deri at finde forklaringen på, hvorfor danske/europæiske muslimer optræder negativt i diverse statistikker, bl.a. lav erhvervsfrekvens, høj kriminalitet, stort jødehad, manglende demokratisk sindelag, stor førtidspension, stor arbejdsløshed, mangel på erhvervs kompetancer, socialt bedrageri og overtræk på overførelsesindkomst. At man ikke mener at have råd til efterlønnen, for manges vedkommende udtjente etniske danskere, med 45 år på arbejdsmarkedet, kan ikke komme bag på nogen. Men man skal ikke snakke om en "ældrebyrde", om mennesker der har passet deres arbejde og betalt deres skat. Man burde snarere kalde en spade for en spade, og tale om fremmed-byrden, den byrde som vores politiske skrighalse og ringbindsakrobater ukritisk har inviteret til landet, og det til evig forsørgelse. For det er jo sådan det er for manges vedkommende.
Islam og fred (tolerance), to umage størrelser. Det er som nat og nat, man kan jo heller ikke forene plus og minus. Tolerance og hensigtsmæssig opførsel, er ikke noget man skal forvente fra en muslim, men det er noget muslimen forventer og kræver af de "vantro". Hvem har ikke hørt "-tal til mig med respekt". Men det er snart sådan, at den muslimske tro og dens udøvere beskyttes, men kristendommen og den indfødte dansker kan man frit forhåne. Så langt er man virkelig kommet ud.
Den pakistanske guvernør Salmann Taseer der blev skudt for et par dage siden, for at tage den kristne kvinde Asia Bibi i forsvar. Hvad var hendes brøde? Hun var kommet med vand til nogle muslimske arbejdere, og ifølge Pakistans blasfemilovgivning blev hun dømt til døden ved hængning!!! Vi skriver 2011, så ingen skal fortælle til mig, at islam er fredens, mildhedens og tolerancens religion. Islam er ikke en religion, det er en djævle ideologi. Det er en alternativ samfundsmodel bygget på diktatoriske principper, med religion som undskyldning.
Et fjeld kan sprænges og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, der ikke vil det selv.
|