Det er ikke alene de såkaldte islam forskere der fremturer med påstanden om,
at islam er en fredens religion. Klubben af toneangivende barmhjertige
samaritanere, hvis førstemand er den selvfede korsridder på Rådhuspladsen
(Tøger Said al-Faden) har i uskøn symbiose med anstændighedseliten taget
dette mantra til sig.
Det er det samme som at tro på Påskeharen og Tandfeen, utopi og
ønsketænkning, uden bund i virkeligheden. Et fatamogana i lighed med troen
på, at man uden store omkostninger og afsagn, kan indforskrive stridbare og
ufordragelige muslimer i 100.000 vis, til et ellers homogent land som
Danmark var for 35-40 år siden, og så tro, at denne "berigelse" ville gå
godt og smertefrit. De gode viljers brigade ville det anderledes, og de
fleste dyrkede diciplinen nationalt selvhad.

Islam er for evigt fastfrosset i sine hadefulde dogmer, skabt af en
mellemøstlig kameldriver og pædofil fra det 7. århundrede. Det henter
tilsyneladende sit ubændige had til anderledes tænkende fra en bundløs brønd
af had og ufordragelighed. Man kan spørge sig selv, om muslimer er født med
et gen, der gør dem evigt utilpassede, uanset hvor de slår sig ned! Det
islamiske had og dens medfølgende trusselkultur mod anderledes
tænkende/troende, er noget der på det kraftigste skal modarbejdes, og her
gælder ingen fine fornemmelser. Man kan sige - og det med rette - at nu er
koranen jo heller ikke den ultimative kilde til humanisme, fred,
fordragelighed og tolerance, ej heller er det en dannelsesbog.
Man kan jo kun opfordre de virkelighedsresistente narrehatte og vores
politiske ringvrag til fordomsfrit at granske islam såkaldte hellige
skrifter, for måske deri at finde forklaringen på, hvorfor danske/europæiske
muslimer optræder negativt i diverse statistikker, bl.a. lav
erhvervsfrekvens, høj kriminalitet, stort jødehad, manglende demokratisk
sindelag, stor førtidspension, stor arbejdsløshed, mangel på erhvervs
kompetancer, socialt bedrageri og overtræk på overførelsesindkomst.
At man ikke mener at have råd til efterlønnen, for manges vedkommende
udtjente etniske danskere, med 45 år på arbejdsmarkedet, kan ikke komme bag
på nogen. Men man skal ikke snakke om en "ældrebyrde", om mennesker der har
passet deres arbejde og betalt deres skat. Man burde snarere kalde en spade
for en spade, og tale om fremmed-byrden, den byrde som vores politiske
skrighalse og ringbindsakrobater ukritisk har inviteret til landet, og det
til evig forsørgelse. For det er jo sådan det er for manges vedkommende.

Islam og fred (tolerance), to umage størrelser. Det er som nat og nat, man
kan jo heller ikke forene plus og minus. Tolerance og hensigtsmæssig
opførsel, er ikke noget man skal forvente fra en muslim, men det er noget
muslimen forventer og kræver af de "vantro". Hvem har ikke hørt "-tal til
mig med respekt". Men det er snart sådan, at den muslimske tro og dens
udøvere beskyttes, men kristendommen og den indfødte dansker kan man frit
forhåne. Så langt er man virkelig kommet ud.

Den pakistanske guvernør Salmann Taseer der blev skudt for et par dage
siden, for at tage den kristne kvinde Asia Bibi i forsvar. Hvad var hendes
brøde? Hun var kommet med vand til nogle muslimske arbejdere, og ifølge
Pakistans blasfemilovgivning blev hun dømt til døden ved hængning!!!
Vi skriver 2011, så ingen skal fortælle til mig, at islam er fredens,
mildhedens og tolerancens religion. Islam er ikke en religion, det er en
djævle ideologi. Det er en alternativ samfundsmodel bygget på diktatoriske
principper, med religion som undskyldning.

Et fjeld kan sprænges og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå,
der ikke vil det selv.