30.12.2010

Som et trip

Forfatter: Bjarke Rosenkilde

Den totalitære tankegang

Som et trip.

Om intellektuelles utopiske og totalitære tankegang, den moderne kannibalisme, samt vejen tilbage tilkatolsk afbigt.

Begrebet intellektuel betegner en slags præst, eller profet.

De venstreorienterede intellektuelle tillægger ofte deres kunstneriske, intellektuelle og politiske aktiviteter religiøs eller religionserstattende betydning, baseret på en utopisk tankegang, og et ligeså utopiskhistoriesyn.

Herpå opstår en totalitær tankegang.

En tankegang der hyldes, som følge af glæden af egen opfindsomhed.

Hvilket lyder som et kort man kan trække og kan vinde penge på ispillet matador.

Noget, det desværre ikke er.

Derimod er der tale om en opfindsomhed, heltuden anden substans end den, at den er elitær.

Og dermed repræsentativ for den dagligemedie propaganda tæppebombning, forestået af missionerende mediefolk, intellektuelle, politikere og kunstnere.

Mennesker, derhar det træk til fælles, at de deler menneskeheden i to:

De gode, de rene, de rettroende contra de uvidende, de urene, de vantro, de som bestandig skal belæres om den rette tro.

For her er nemlig tale om folk, somføler sig højt hævet over kristne værdier og bærere af disse.

Ganske vist på bekostning af det enkelte menneskes frihed.

En frihed, man skam hylder og kerer sig om i princippet, så længe man, hver enkeltaltså, mener det rigtige, og taler til fordel for det totalitære,herunder islam.

En ikke tankegang,ofte forklædt som noget underforstået og bedrevidende:

Moral og etik, noget, der rækker langt ud over den moral og etik, som man under nogenlunde normale omstændigheder er bekendt med i forvejen.

Og således noget, vi alle kan eller i det mindste bør kunne forstå, og derfor noget vi som følgelig bør kunne tilslutte os.

For ellers er vi skam ikke gode mennesker:

Ifølge censorerne.

Vogterne af den gode smag.

De selvudråbte ypperste præster.

Også, selvom man højlydt frabeder sig den slags sludder og vrøvl.

Den totalitære tankegang er det til alle tider vanskeligt både at hamle op med og at stille noget op med; netop fordi den er totalitær og religiøs i sit udspring og i sit udtryk, og dermed uimodsigelig.

For den er ikke lydhør overfor kritik.

Jo, dens repræsentanter må naturligvis godt kritisere.

Alt og alle andre.

Desværre er der lukket, når det drejer sig om kritik.

Sandheden forveksles med forbløffende omskrivninger, som uden videre tages for pålydende.

Og netop heri sin uimodsigelighed, finderden i sig selv både føde og næring, som slangen der spiser sig selv.

Man er skam ikke kræsen, når det endelig gælder.

Derfor udelades de faktiske forhold, når luftkastellet skal funderes.

Hvilket ikke er en dødssynd.

Men dog et brud på tidligere anerkendt vestlig tankegang og logik.

Og sådan set en slags moderne åndelig kannibalisme.

Hvorefter vejendesuden er åben til katolsk afbigt, og i sidste instans overtro.

I sin yderste konsekvens mediestyret.

For vi andre syndige skal nemlig allerhelstbøje hovedet og først spørge om lov til at sige og gøre som vi har lyst til.

Og så bagefter, som uartige børn angre, og bede om undskyldning, og evt. gøre afbigt, hvis vi er kommet til at såre nogen i ord ellergerning.

Uanset, hvad vi i øvrigt måtte lægge til grund for en sådan adfærd.

Et både alvorligt og afgørende skridt bort fra den lutherske opfordring til at leve som et enkelt menneske imellem fødsel og død, og i ansvar og skyld, og i frimodig tro på Jesus Kristus.

Hermed, og simpelthen i et forfængeligt håb om at imødekomme egne krav til god og dannet adfærd, krænker vor tids ypperstepræsterden enkeltes frimodighed og ret til frihed.

Friheden til at tænke, tro, handle og mene, som den enkeltemener, er ret.

Alene på baggrund af en simpel suggestiv totalitært baseret tankegang, opfundet af mennesker, der på denne baggrund mener at vide bedre.

Og dermed, at de og de alene har ret til at fortælle andre, hvad de skal tro, tænke og mene.

Noget jeg lærte at tage afstand fra som dreng.

Bl.a. fordi jegdengang så tv transmitterede sort hvide billeder af heilende menneskemasser, der opfordrede Føreren til at lede, hvorefter de nok skulle følge:

Noget jeg som fandt lidt dumt.

For hvorfor skulle man dog det?

Kunne man ikke noget selv?

Ligesom jeg lærte mig at tacklede nævenyttige og rapkæftede fruer fra 1.ste. sal.

Derfor stillede jeg mig også i mit stille sind tvivlende, når pladesælgeren i mine teenageår med ildhu karakteriserede en given LP som:

Den er som et trip.

Hvilket det snart viste sig, at de allerfleste af pladerne i hans forretningvar.

Skønt, ikke alle kunder havde eller nødvendigvis kunne have de nødvendige forudsætninger for at vide, hvad dette begreb et trip indebar.

Ikke desto mindre, lå det i luften, at den enkelte kunde vidste, hvad et trip var.

Et trip er en pille, som indeholderdet syntetiske hallucinerende stof lsd.

Som dermed stod i skarp kontrast til forkortelsen for de rare engelske penge:

Pund, shilling og pence.

Et stof man i lighed med hash, allerede dengang mente kunne have indflydelse på generne og dermed arvemassen.

Sælgeren betegnede sit produkt tilhørende en kategori ikke alle kendte betydningen af; ikke desto mindre arbejdede han med dettei stadigt stigende grad indholdsløse begreb, som antagelig gav økonomisk pote.

Et trip er altså dels en pille med et hallucinerende stof i, og et ord, et begreb:

En rejse i sjælen, som det blev udtrykt.

Ligesom et trip kom til at betyde noget godt.

I modsætning til et bad trip.

Ordet er derfor helt pålinje med så mange andre indholdsløse ord og begreber fra dengang.

Flippe, fedt m.m.

Hvis noget var flippet, betød det at det enten var udelt godt, eller noget andenrangs, noget man havde svært ved at forholde sig seriøst intellektuelt til.

Det samme ord kunne altså betyde to modstridende ting.

Ligesom fedt:

Enten var det fedt og dermed godt eller ej.

U fedt.

Allerede her begyndte totalitarismen at snige sig ind og få fodfæste.

Alt kunne deles op i enten eller.

Sort eller hvidt.

Godt eller skidt.

Hvilket er barnets tankegang.

Teenagerens ufuldkomne sproghåndtering.

Mange af disseord og begreber, reelt grundet på et misbrugs grundlag, indgår i dag i medierne, som om de er både fyldestgørende ord og begreber; skønt de for de flestes vedkommende i bedste fald har modstridende betydning, er tomme, reelt indholdsløse og dermed skamløst betydningsløse.

Selvom de krampagtigt søges givet et kulturelt fundament.

Angiveligt fordi tiden, hvor de overlevende hippiers indtagelse af trip, eller syre, eng: acid, på forsøgsbasis var meget almindelig, af en eller anden grund, antagelig forfængelighed, ikke må anses spild.

Således, erdisse ikke tankegange opstået på baggrund afteenagerens pubertære parader og eksperimenter med hallucinerende stoffer.

Derimod ikke på baggrund af den enkeltes hårde arbejde,slid og opfindsomhed for at overleve, såvel som enkelt individ, som samfund som helhed, når dette baserer sig på overskuddet af de enkelte individers samlede indsats.

Et (lsd-) trip eren indre rejse i den enkelte forårsaget af indtagelsen af et syntetisk hallucinerende stof og derfor et luftkastel:

Noget, der foregår inde i hovedet på den enkelte, og altså ikke er baseret på kendsgerninger, men på løsrevne tanker, ideer, oplevelser, syn, hukommelse og tro.

Former, farver og forestillinger afledt af hallucinerende stoffer, vil stadig være et produkt af den enkeltes luftkasteller.

Ikke nødvendigvis til megen nytte i det lange løb.

Hverken historisk, kulturelt eller reelt.

Venstreorienterede, mediefolk, kunstnere og intellektuelle skaber og benytter sig af luftkasteller.

De taler eksempelvis moral og etik på et ikke religiøst; men så dog et religiøst lignende udgangspunkt.

For man tror jo selv på det:

Og som følge heraf må det være rigtigt.

Ypperstepræsten tager nemlig ikke fejl.

Imens den enkeltes frihed, i modsætning til egen rager ham/ hende en høstblomst.

Sådan er de nemlig.

Hver især med mange skæbner på samvittigheden.

I sagens interesse, naturligvis.

Hvem har set, hørt eller læst, at hverken EU eller FN respekterer selvstyre, og dermed handler med foragt i forhold til dedemokratier de er rundet af.

Hvem køber mon TV2?

Den såkaldt konkurrerende kanal.

Og hvilke budskaber vil herefter strømme ud i æteren herfra.

Det bliver sikkert som et trip.

 

 

Bjarke Rosenkilde

Den 28. december 2010.

Kilde: Bent Christensen. Pastor emeritus, Dr. Theol. & Cand. Mag. FB og www. Bentchristensen.dk

 

Mosbjerg Folkefest 2021

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

              Antologien om Ole Hasselbalch
         udkommer i sidste uge af maj måned.

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                   det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>