19.12.2010

En mand lod sig tøjle

Forfatter: Bjarke Rosenkilde

Et stort anlagt korstog synes at ebbe ud - som bobler i en spand vand.

Vor selvstændighed er udhulet og for så vidt ophævet.

Takket være underdanigedanske folketingspolitikere, som gradvist og i stadigt stigende grad har smidt dansk selvstændighed over bord.

Søren Krarup har siddet i Folketingeti snart 10 år

Siden 2001.

Som han siger: Dels for at aftjene sin nationale værnepligt og dels for at fremme sin dagsorden:

I Danmark skal danskerne bestemme.

De skal bestemme, hvem der er dansk, hvad der er dansk, hvor og hvordan dansk skal herske.

Søren Krarup har indsigt.

Som følge heraf, har han ved flere lejligheder haft grund til at blive bedrøvet; især over, hvor lidt den danske regering og folketinget bestemmer i Danmark.

For både Krarups og andre dagsordener undertrykkes og tilsidesættes af overnationale instanser.

Først og fremmest af EU og FN, der, som det viser sig, hverken har respekt for lokal lovgivning eller demokrati.

Institutioner, som aktivt medvirker til at sætte vor grundlov ud af kraft.

Hvad enten dette er formålet eller ej.

At tro andet er, ifølge Søren Krarup, naivt.

Manden har indsigt.

Hvad skal vi stille op med denne konklusion:

At Danmarks Riges Grundlov er sat ud af kraft.

I Danmark.

Af danske politikere.

De, som har fået folkeligt mandat til at værne om loven, har stilfærdigt sat den til salg.

Folk, som Søren Krarup udtrykker respekt for.

Det lyder nærmest kriminelt.

Nu må al tvivl vige:

Magten er ikke længere i lovgivernes hænder.

Som følge heraf kan magten heller ikke ligge hos den udøvende og den dømmende magt.

Dermed er Danmark i opløsning.

Et demokrati i opløsning som følge af EU's og FN’s indblanding og overmagt.

Derfor må Søren Krarups snak om systemskifte forstumme; for det har aldrig fundet sted.

Tvært imod har den nuværende regering eksempelvis tildelt 35 % af det totale antal tildelte statsborgerskaber siden 1979 frem til 2006.

Det totale tal for denne række på 27. år er 192.871. personer.

Derfor er antallet af tildelte statsborgerskaber i størrelsesorden 57.504 over en 5-årig periode fra 2001 til 2006.

Altså gennemsnitlig mere end 10.000 om året.

Svarende til en fordobling af Guldborgsunds befolkning over en femårig periode.

Hvilket ikke vidner ret meget om et systemskifte.

Med mindre man er farligt talblind, taler tallene for sig selv.

Der er og har i sandhed været en noget at være bedrøvet over.

Både nu, da og siden.

Ikke blot for en enkelt.

Men for hver enkelt dansker som anser Danmark sit fædreland, dansk sit modersmål, og kristendom og historien sit udgangspunkt.

Ærgerligt er det at måtte konstatere, at netop de mænd, som man med sikkerhed mente, man kunne have tillid til, klippefaste i troen, mænd, som både ville, turde og kunne sige deres mening, mænd, som lever i ansvar og skyld, veluddannede, akademikere, ordets folk, ytrings– og trykkefrihedens mænd, de ville sige til og fra, være i stand til at påtage sig dette ansvar at sætte kursen, når det var nødvendigt, ikke, i lighed med deres forgængere bøje nakken og i pænhedens og samdrægtighedens navn synke ned i selvhøjtidelig forfængelighed, falde i med impotente mænd med tykke maver og pæne slips, logrende haler, smiskende tunger, papirtynde smil og dobbelt moralsk kodeks i lommen.

Var det mon på denne agtværdigt overbevisende baggrund og i sagens interesse, at man fulgte en drejebog og under en dramatisk iscenesættelse meldte sig ud af Den Danske Forening?

Under alle omstændigheder har det vist sig, at sagen ikke eksisterer.

I det mindste ikke som nogle tillod sig at antage.

Derimod, kaster beskedent opvartet heltemodige romanfigurer, længst afdøde romere og bibelske personer både fortvivlet hovedrystende og gnækkende deres skygger langt ind i vor tid.

Når andre danske politikerevælger at tale om dansk lovgivning som vejen tilbage til frihedens land, gribes man af mismod.

For man har i snart 10 år haft mandat til at handle, at gøre det nødvendige.

Hvilket netop har vist sig frugtesløst.

Ikke mindst fordi man i en periode, der for udenforstående kunne synes opportun, fremstod handlingslammet.

Hvad enten dette var et resultat af taktiske overvejelser eller ej, lurepassede man, hvor ingen andre foretog sig noget, og imens oppositionen stadig slikkede sine sår.

Derfor taler man enten imod bedre viden, måske som sædvanligt til opmuntrende intern brug, lidt i stil med ham irakeren, som med amerikanerne både som baggrunds-og lydbillede benægtede, at amerikanerne ville være i stand til at komme i nærheden af Bagdad, eller også vender man som sædvanlig simpelthen, når der er noget man ikke har lyst til at se det blinde øje til.

Både lysten til og ikke mindst evnen til at sige og gøre det nødvendige har vist sig kun været til stede i beskedent omfang.

Et stort anlagt korstog synes at ebbe ud, som bobler i en spand vand.

Hvilket nok er værd at huske.

Selvom mange i al beskedenhed er vældig imponeret af sig selv og egne evner, egen slet skjulte trang til ekshibitionisme, og deraf egen stadigt voksende betydningsfuldhed, må vi konstatere, at der mere end nogen sinde er brug for Den Danske Forening.

 

Kilder:

Mogens Camre. IP 16. dec. 2010.

Søren Krarup. IP den 10. dec. 2010. Vor selvstændighed udhules.

J.E. Vig. Ordet er dit IP 13. dec. 2010.

Tidehverv. December 2010.

Mosbjerg Folkefest 2021

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

              Antologien om Ole Hasselbalch
         udkommer i sidste uge af maj måned.

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                   det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>