Status 2010.

Vi er som bekendt ved at være ved slutningen af et årti.

Det er ikke gået stille af, når det gælder debatten om islamiseringen af Europa. Danmark er nok det land I den europæiske kreds, hvor debatten om islamiseringen har foregået længst.

Det begyndte med Søren Krarups komite I 1986, og Den Danske Forenings stiftelse I 1987. Men siden da, er der kommet en del hjemmesider og organisationer som har fået stor indflydelse på denne afgørende debat.

Ud af denne kreds, er den vigtigste  ubetinget Trykkefrihedsselskabet, der med stor politisk produktion I form af møder og foredrag med kendte islam-kritikere  fra hele verden, nu sætter den offentlige dagsorden på dette felt I Danmark.

Det har betydet, at den etablerede presse idag er tvunget til at skrive om de store problemer rundt om I den vestlige kulturkreds, som man ellers I en lang årrække ikke beskæftigede sig ret meget med.

Idag, må alle europæiske regeringer leve med, at dette centrale spørgsmål er blevet noget afgørende for europæiske vælgere.

Erkendelsen kom for kort tid siden, da den tyske kansler Angela Merkel offentligt udtalte, “at integrationen af fremmede I Tyskland  er slået totalt fejl”

Det same er tilfældet I Frankrig, Holland,  Storbritannien, Sverige, Norge, - og Danmark.

Denne status, har Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard beskæftiget sig med og siger bl.a. følgende:

“De enkle kendsgerninger og argumenter,

Året går på hæld, og dette kan være en anledning til at foretage nogle punktvise opsummeringer og fremhævelser af vigtige pointer i islamdebatten. Jeg vil derfor i de kommende dage lave en række små posteringer med (for de fleste sikkert velkendte) stikord og henvisninger man kan have i baghovedet hvis snakken om julebordene, som jeg nævnte i går, bevæger sig ind på tidens nok allermest følelsesladede emne. Mon ikke vi alle har oplevet hvor eksplosivt et emne fredens religion er, og at det i kampens hede kan være vanskeligt at holde tråden og ikke ryge ud af en tangent? Her blot til en indledning nogle overordnede perspektiver:

Måske allervigtigst er fastholdelsen af at dette drejer sig om det faktuelle – er det sandt, eller er det  ikke sandt, hvad jeg siger? Vores modparter tænker deontologisk, dvs. at de anser de rene intentioner for at være overordnet konsekvenser. Vær opmærksom på at debatten vil følge Godwins lov og på et tidspunkt dreje sig om nazisme – hvis det ikke kan forhindres, så henvis til Hitlers beundring for islam, eller populariteten af Mein Kampf i den muslimske verden. Dernæst bør modparten fastholdes i sondringen mellem islam og muslimer, dvs. trossystem og troende, og at det man debatterer er konsekvenserne for samfundet af førstnævnte – hvilket er uafhængigt af flinke grønthandlere osv. (LFPC).”

Poul Vinther Jensen

Kilde:Snaphanen.