06.12.2010

Ny mand ved roret i Statens Kunstråd

Forfatter: Bjarke Rosenkilde

En renæssance for ånd og skønhed?

Per Arnoldi, 69 i år.

Ham med rød, gul og blå.

Balance, teknik og fylde.

Præcision og blik for sagen.

Samt et - i det mindste tidligere - udtalt harsk forhold til baronesser og benzintanke.

Noget de færreste vel efterhåndenkan være i tvivl om nytten af og glæden ved.

Rådet uddelerårligt ca. 400 millioner kroneraf borgernes penge.

Nu skal pengene gå til kunst.

Ikke bureaukrati og kuratorer.

Slut med skingre tankegange om kunst for sin egen skyld, og kunst der kører i baner og spor, lagt af selvudråbte lærere.

Ikke af kunstnerne selv.

Ligesom det skal være slut med vrøvlet om, at kunst skal være provokerende og debatskabende.

Kunsten skal brænde, gløde, glæde, bevæge og røre i overbevisende grad.

Kunst skal ikke betragtes på høflig afstand.

Kunsten skal leve.

Dermed drage, og fascinere.

Derfor skal der være fokus på den kunstneriske kvalitet.

For kunstudtrykkes igennem materiale, der ikke er udtalt.

Desuden, skal der igen lægges lige så meget vægt på arkitektur og design, som på musik, scenekunst, billedkunst og litteratur.

Det vil blandt andet sige, at vi fremover forskånes for at skulle lægge økonomisk ryg til endnu en variant af billedet af piben med teksten:

Dette er ikke en pibe.

Svin i formaldehyd.

Udstoppede hundehvalpe.

Unge mænd, der tydeligvis ikke rigtig ved, hvad de skal stille op med damerne.

Vice versa.

I første omgang en lettelse.

Samt et håb om, at vi atter skal kunne genkende os selv og hinanden igennem generationer.

Siden må vi se hvilke stier og veje kunstnerne agter at betræde i deres nys genvundne frihed.

Og håber vi alvorligt:

En renæssance for ånd og skønhed.

Menneskelig tillid, skrøbelighed og ømhed.

Lidenhed og naivitet.

Til glæde for såvel kvinder som mænd.

Både nu og i fremtiden.

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810