En hilsen til Marianne Jelved.

Modstanderne af det nye forlig om reglerne for permanent ophold i Danmark, har ikke ret meget at byde ind med. Det er her især Det Radikale Venstre,  der  stadig lever i deres lille  ”humanistiske  sæbeboble”.

Men dette uansvarlige  sammenrend  af  velpolerede  beslutningstagere, de har jo heller ikke noget i klemme. De er bosat langt fra ghettoerne,  deres børn går  på Bordings Friskole, eller andre beskyttede skoler. De har intet begreb om, hvad det indebærer  at blive omringet af  forskellige kulturkredse, der  ikke har ret meget til overs for de frihedsbegreber, som Det Radikale Venstre selv  er blevet grundlagt på ved Odense Resolutionen i 1905.

Marianne Jelved, er dybt berørt over, at man ikke  længere  frit kan hente en ægtefælle til Danmark.  Ja, det  er Fruen selv ude om. Hvis Danmark blot havde  haft en naturlig  indvandring - og det vil sige hvis en dansker møder en ægtefælle i det fjerne, eller en dansk virksomhed, eller  institution  ønsker at tilknytte en person, ja så er Danmark naturligvis et åbent land.

Der er ingen apartheid tænkning i Danmark. Men Danmark skal ikke være et landområde, hvor man blot kan beslutte sig for at ville rejse til. Hvis det bliver tilfældet, så vil vi blive overrendt i løbet af ganske få år.

Danmark er ikke et landområde. Vi er et Folk, - og en Nation, med en vilje til at tage vare på det tidligere generationer har efterladt sig. Det er denne erkendelse, der er ved at vågne i Danmark, og også andre steder i Europa. Det må være slut med den planlagte kædeindvandring, den har Europa overhovedet ikke brug for, - tværtimod.

Om dette begreb skriver forfatteren Ralf Pittelkow  bl.a:

” Kædevandringen er startet med, at folk fra en slægt eller et lokalområde i ikke-vestlige lande er kommet til Danmark… Meget af kædevandringen er foregået gennem arrangerede ægteskaber, i en del tilfælde tvangsægteskaber. I vidt omfang har det været en indvandring til offentlig understøttelse i Danmark.

Den har kostet det danske samfund mange milliarder kroner og givet store problemer med den sociale og kulturelle integration. Stramningerne fra 2001 var især rettet mod denne kædevandring, som dengang udgjorde størsteparten af familiesammenføringerne .

Det nye pointsystem målretter reglerne yderligere i den retning.

Men hvornår er det nu lige, at vi har set en mediehistorie om den tyrkiske pige, som efter  de nye regler ikke længere kan familiesammenføres i et arrangeret ægteskab eller tvangsægteskab med én af dem derhjemme ?

Hvorfor mangler de historier? En anden gabende mangel springer i øjnene: Hvorfor spørger man ikke pointsystemets kritikere hvad de vil sætte i stedet? …”

Poul Vinther Jensen

Kilde: Snaphanen. Den 18. 11. 2010.

             Fremhævelse: PVJ.