16.11.2010
Tilegnet Mogens Lykketoft.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Lever Mogens Lykketoft i en helt anden verden?
Tilegnet Mogens Lykketoft.
Fhv. udenrigsminister Mogens Lykketoft en sand internationalist, der ikke har meget tilovers for meninger, der går på tværs af hans egen lille socialistiske verdensopfattelse.
Det kommer bl.a. til udtryk, i debatten om den store indvandring til Danmark. Han er internationalist, og har kun foragt overfor personer, der kommer på tværs af hans egen lille snævre opfattelse. En forening, som Den Danske Forening, vil han aldrig befatte sig med.
Selv her i en ghettoiserings-periode, er der intet der trænger ind.
Mogens Lykketoft bor i dag på en lukrativ adresse op langs Strandvejen langt fra hans egne kærnevælgeres daglige problemer.
Det bekymrer ikke Lykketoft, bare han kan fremme sin internationalistiske verdensopfattelse, så er alt godt. Virkelighedens hverdag i Tingbjerg, Vollsmose, Gellerup, o.m.a . steder, - ja det er ikke hans bord. Han er lige som sin partifælle fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen, en ” hellig mand ”, der netop i disse dage endnu engang forsøger at stemple alle, der ikke kan eller vil følge hans ”humanistiske idealer” , som værende fremmedfjendsk. Han er for sit parti uden overdrivelse ” som en elefant i en glasbutik” . Men det forstår Nyrup ikke selv.
Sådan har det været tidligere, hvor idealerne går forud for konkret virkelighed.
I en kronik i dagbladet Aktuelt den 14.2. 1987, skriver Mogens Lykketoft og hans daværende ægtefælle fhv. kulturminister Jytte Hilden begejstret om den charmerende samba-socialisme i det totalitære Cuba.
Her kan bl.a. læses følgende:
”Cuba har nået nogle bemærkelsesværdige fremskridt i levevilkårene for det store flertal af fattige mennesker. Man ser ingen sultne eller undernærede. Man får at vide, at gennemsnitsalderen er 72 år for mænd og 75 for kvinder, det må være det bedste resultat i hele den 3. verden.
Castro har haft næsten fanatisk opbakning fra en meget stor del af cubanerne. Selv under de mest økonomiske trange tider har denne karismatiske leder kunnet tale direkte til masserne.
Cuba har gennemført en charmerende samba-socialistisk variant på det sovjetkommunistiske systemgrundlag, og den vigtigste forskel til den virkeliggjorte socialisme i Østeuropa er, at den cubanske revolution i sin oprindelse er cubanernes eget valg og ikke en påtvungen model.”
Det er utroligt, at en fhv. udenrigsminister er i stand til at skrive en fristil om et totalitært styre, hvor befolkningen bliver holdt i et jerngreb, og hvor kritik af styret automatisk betyder lange fængselsstraffe.
Sådan har det været fra dag 1 med Fidel Castro ved magten.
Han er ikke nogen demokrat. Men en despot, som har bragt sit eget land i den dybeste armod.
Menneskerettigheder og retstilstande i Cuba, - det er noget der ikke eksisterer !!
I dag den 14. November 2010, skriver Ritzau bl.a. følgende:
”Efter syv år bag tremmer, er en 68-årig politiks fange blevet løsladt i Cuba. Han er blandt 52 politiske fanger, som styret har tilbudt at løslade.
Den cubanske regering løslod lørdag den politiske fange Arnaldo Ramos, der var en af 13 politiske fanger, som har nægtet at forlade landet og rejse i eksil.
Han blev løsladt, og jeg er meget lykkelig, siger hans kone Lidia til nyhedsbureauet AFP.
Hun tilføjer, at hendes mand nu kommer i et hus i det centrale Havana.
Den 68-årige Arnaldo Ramos var én blandt 52 politiske fanger, som præsident Raoul Castros regering den 7. Juli tilbød at løslade efter forhandlinger med Havanas ærkebiskop Jaime Ortega.
Af de 52 blev 39 løsladt, efter at de var gået med til at forlade Cuba og rejse til Spanien med deres familier. De sidste 13 nægtede at forlade landet og måtte blive i fængslet.
Nu har myndighederne så alligevel besluttet at løslade Arnaldo Ramos, en økonom, der blev idømt 18 års fængsel for sin kritik af systemet. Han var den ældste af 75 modstandere af styret, der blev anholdt i 2003.”
Poul Vinther Jensen
Kilde: Aktuelt den 14.02.1987.
Ritzau den 14.11. 2010.
Fremhævelse: PVJ.
|