29.10.2010

Ikke mere parade!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Islam er en politisk bevægelse

Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad den 29.10. 2010 af redaktør Henrik Hoffmann-Hansen er der kommet nye vinkler på Dansk Folkepartis syn på den store verdensreligion Islam.

Ifølge H.H-H, er  ændringen i opfattelsen kommet fra den somaliske menneskerettighedsforkæmper og forfatter  Ayaan Hirsi Ali, der talte ved partiets seneste Landsmøde.

Det er muligt, at en del af inspirationen er kommet fra Hirsi Ali. Hun har bl.a. understreget,  ”At Islam i sin natur er en politisk bevægelse, og at religions-dimensionen er kosmetik.”

Det er rene ord for alle pengene.

Det har Vi i Den Danske Forening været klar over i de seneste 24 år. Derfor har vi utallige gange opfordret Folketinget, - her især Dansk Folkeparti, til at stoppe for al islamisk indvandring til Danmark.

Det  er der ikke kommet meget ud af. Vi har til gengæld hørt utallige parade-forklaringer  om, at DF. og ministerierne Fogh Rasmussen/Lars Løkkke Rasmussen, har haft fuld styr på den islamiske indvandring til Danmark igennem de seneste 9 år.

På det seneste, har forfatteren Morten Uhrskov Jensen, i et stort responsum, totalt undermineret de seneste 9 års udlændingepolitik.

Hans samlede ræsonnement er, ”at udlændingepolitikken ligger i ruiner”

Der er ikke ”fugls føde” tilbage af de seneste 9 års parade-fortællinger om, hvor meget man har opnået på indvandringsområdet.

Det tror jeg har sat gang i tankevirksomheden i Dansk Folkeparti. Og så en nærtstående valgkamp, med en perforeret regering  som politiks samarbejdspartner.

Men ifølge artiklen i Kristeligt Dagblad, så begynder der nu et nyt kapitel, hvor Dansk Folkeparti, vil stille nogle skrappe krav til  udlændinge, som ifølge partiet først kan opnå ret til børnecheck og kontanthjælp efter 15 års ophold i Danmark.

Det er naturligvis et forslag, som kan dæmpe den islamiske indvandring. Men det er stadig lappeløsninger, som ikke ændrer ved dette faktum, at Danmark er ved at blive et multi-kulturelt samfund, med en stor og magtfuld islamisk befolkningsgruppe.

Hvis Dansk Folkeparti, har det mål, at undgå en islamisering af Danmark, så må  man gå på Folketingest talerstol, og advokere for, at  en repatriering af  islamiske  borgere i Danmark er nødvendigt. Hvis ikke partiet tør vove dette skridt, så vil kommende strammer-tiltag stadig være parade-forslag.

Ingen forlanger, at Dansk Folkeparti –alene – skal kunne ændre dansk udlændingepolitik, med det mandattal partiet har. Men Vi  der sidder med på sidelinjen, forventer at partiet fremover dropper paradeforestillingerne, og fremover fortæller sandheden.

 

Kilde: Kristeligt Dagblad den 29.10. 2010.

             Fremhævelse: PVJ.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810