19.10.2010

Merkel: Tysklands multikultur er helt fejl

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Forbundskansler Angela Merkel skærper tonen i Tysklands debat om islam og integration.

Merkel: Tysklands multikultur er helt fejl

Tysklands forbundskansler siger, at indvandrere skal udfordres mere og lære at tale flydende tysk.

Forbundskansler Angela Merkel skærper tonen i Tysklands debat om islam og integration.

- Tysklands multikulturalisme er slået fuldstændigt fejl, siger Merkel i en opsigtvækkende udtalelse, hvor hun også understreger, at alle indvandrere må lære at tale flydende tysk.

Merkels udtalelser, der kommer efter, at en kritiseret konservativ leder, Horst Seehofer, havde udtalt i en tale til unge, at “multikulturalisme er død”.

Tysklands konservative kristelige demokrater (CDU) har integration som et af sine vigtigste politiske projekter. Det indenbærer. at udlænding skal tilpasse sig den tyske kultur og livsform - i modsætning til multikulturalisme, hvor ingen bestemt kultur er dominerende.

Merkel siger, at Tyskland ikke kun skal hjælpe indvandrere, men også udfordre dem.

- Dette er ikke sket i tilstrækkelig grad indtil nu. Hvis man ikke taler tysk, så kan integration i Tyskland ikke lykkes, siger Merkel, som lørdag talte til unge partifæller i Potsdam nær Berlin.

Seehofer, som er leder af Merkels søsterparti i Bayern (CSU), er blevet stærkt kritiseret for at have sagt, at Tyskland ikke kan bære flere indvandrere fra “fremmede kulturer” som Tyrkiet og arabiske lande.

Islam er kommet i fokus hos nogle konservative som baggrunden for Tysklands sommetider problematiske forhold til dets fire millioner muslimer, hvoraf de fleste er fra Tyrkiet.

I et interview med avisen Süddeutsche Zeitung lørdag udtaler Tyrkiets præsident, Abdullah Gül, at tyrkere i Tyskland bør lære at tale tysk flydende - og uden accent.

 Kilde: Information  16. oktober 2010       /ritzau

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810