05.09.2010

Messeschmidt: Nu rabler det...

Forfatter: Morten Messerschmidt

Nu rabler det - EU udsteder bøder, hvis vi ikke vil høre Barroso tale…

 

 http://blogs.jp.dk/messerschmidt/2010/09/04/nu-rabler-det-eu-udsteder-b%C3%B8der-hvis-vi-ikke-vil-h%C3%B8re-barroso-tale/ 

Kære venner.

Nu rabler det altså for alvor for folkene i Bruxelles. Jeg ved godt, det ikke er pænt at referere fra den slags interne forhold – men det her må ud i en videre kreds…

I næste uge skal Emmanuel Barroso – EU’s svar på solkongen – holde sin første ”state of the union”-tale nogensinde. Den manglende interesse for Barroso og den voksende mistro til EU har ført til en udbredt frygt i Kommissionen for, at Barroso kommer til at holde sin tale i en gabende tom sal. Det ville blive udlagt som manglende opbakning – og en pinlig affære for Europas nye enevælde.

Men den slags ulydighed er der råd for. For at få så mange af de 736 pladser i parlamentssalen besat som muligt, har lederne af de politiske grupper foreslået at pålægge bøder til de medlemmer, der vover at holde sig væk salen i de tre timer, talen og debatten er planlagt til at vare.

De politiske gruppelederes afgørelse blev efter et møde torsdag i denne uge sammenfattet i en intern email, som for tiden cirkuleres i parlamentet. Heraf fremgår følgende: ”What this means in practice is that there will be 3 “appel nominal de presence” during the State of the of Union debate. Those Members not present at 2 out of 3 checks will face a financial penalty.”

Jeg vidste godt, at vi kunne få bøder for at debattere i EU-parlamentet. Blandt andre min gruppeformand har fået en bøde på 20.000 kroner for at tale uvenligt til EU’s nye præsident. Det er i sig selv absurd, at man kan få bøder for at tale i et parlament. Men at man nu også kan få bøder for slet ikke at vise sig, gør hele regimet til det rene glade vanvid.

Hvad er det for et system, der idømmer sine folkevalgte – et privilegium, som ingen af Kommissionens medlemmer nyder – bøder, hvis de enten af egen fri vilje eller umulighed ikke kan møde op for at høre Kommissionsformanden tale? Hele tankegangen bag dette vidner om en totalitarisme – et krav om underdanighed – som vi ikke har set i Europa siden Sovjetunion kollapsede.

At Barroso kun kan samle parlamentarikerne ved at true dem økonomisk, taler vist helt for sig selv. Ynkeligt. Pinligt. Og rablende vanvittigt. Hvad er det dog for et parlament, jeg er havnet i…?

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                 det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>