01.09.2010
Nyt parti:
Forfatter: Red.
Værn om Danmark
Pressemeddelelse
"Værn Om Danmark" www.værnomdk.dk er nyt parti, der vil samle alle små grupperinger i landet, som arbejder mod integrationen og den stigende islamisering. Partiet vil således bestå af en paraplyorganisation, der efterhånden skal smelte sammen i partiet. Partiet er blevet godkendt i indenrigsministeriet i dag.
Der er behov for strammere indvandringskurs. Man fornemme tydeligt, at danskerne er godt trætte af den slappe indvandringspolitik, der føres, og det vil "Værn Om Danmark" gøre noget ved.
Dansk Folkeparti har gjort et stort stykke arbejde, og de har formentlig gjort alt, hvad der er muligt, men DF blev til i en tid, da det var nødvendigt at gå på listesko, og det har af gode grunde præget partiet, for de har noget at tabe. Det har Værn om Danmark ikke. Vi har alt at vinde, for vi kan ikke tabe den indflydelse, vi ikke har. Vi kan derimod vinde den.
Værn om Danmark fører hverken nazistisk eller racistisk politik. Vi fører den politik, som skal give danskerne trygheden tilbage. Vi vil kunne bestemme i vort eget land, og derfor skal vi ud af EU og opsige alle internationale konventioner, og vi skal have grænserne lukket. Danmark er ikke længere et trygt sted at færdes i, så vi vil arbejde for hjemsendelse og for udvisninger af de mennesker, som angriber danskerne og ikke overholder landets almindelige traditioner for respekt, ro og orden. Vi mener heller ikke, at skatteyderne skal betale for utilpassede unge eller dem, der ikke kan eller vil integrere sig. Vi ønsker at indrette Danmark på danskernes egne præmisser.
Vi henviser til hjemmesidens partiprogram.
Med venlig hilsen
Åse Clausen Bjerg tlf. 28829878
Værn Om Danmark
|