14.08.2010
Roma-udvisning - en nødvendighed.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Rejsefrihed i alle EU-lande holder jo ikke for Roma-samfundene
Roma-udvisning - en nødvendighed.
Ifølge Ritzau/dpa har franske sikkerhedsstyrker lukket og opløst 40 ulovlige lejre, hvor romaer havde slået sig ned.
Indenrigsminister Brice Hortefeux siger, at de omkring 700 mennesker i lejrene sendes tilbage til Rumænien og Bulgarien. Ministeren har meddelt, at der inden for tre måneder bliver lukket tilsammen 300 ulovlige roma-lejre.
Samtidig er Frankrig i gang med et politisk pres på Rumænien, der opfordres til at sikre en bedre integration af romaer, så de ikke rejser til Frankrig.
Ja, begrebet integration er jo det, der er behov for.
Roma-befolkningen, der lever en anarkistisk tilværelse med egne love og regler, har det svært i et moderne sekulært samfund, hvor viden og faglige kompetencer i dag er en forudsætning for at kunne leve i et moderne Vesteuropa.
At EU har udformet begrebet rejsefrihed i alle EU-lande, holder jo ikke for Roma-samfundene. De ankommer til EU-lande uden at kunne forsørge sig selv og må derfor finde sig i at blive udvist til deres hjemlande.
Poul Vinther Jensen
Kilde: Dagbladet Information/Ritzau/dpa. Den 12. August 2010.
Fremhævelse:PVJ.
|