31.07.2010

TILEGNET DANSK FOLKEPARTI

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Efter at have læst en bogen "Et delt Folk"

TILEGNET DANSK FOLKEPARTI

I den forløbne uge har jeg brugt tiden på at læse bogen ” Et Delt Folk, 612 sider.” ( Forlag: Lysias) af forfatteren Morten Uhrskov Jensen, der er cand. mag i historie og samfundsfag. Bogen udkom for et par år siden, men er fremdeles aktuel.

Bogen beskriver et tidsforløb fra 1983 til 2008, hvor udlændingedebatten har været det afgørende og stadig er det i dansk politik.

For mig, har det været som at læse en dagbog.

Som en del af inderkredsen i Den Danske Forening igennem 23 år, hvor især DDF. har været udpeget af politikere, presse og andre smagsdommere som værende aldeles udenfor det” pæne selskab”, genkender jeg mange af bogens nøjagtige beskrivelser af debatten igennem de forløbne år.

På bagsiden af bogens omslag, kan man læse følgende der giver stof til eftertanke.

”Hvordan kunne det gå til, at et lille, ensartet folk i løbet af få årtier modtog op imod en halv million udlændinge, mange med en helt anden religion og kulturbaggrund?

Historikeren Morten Uhrskov Jensen fortæller i denne bog hvordan og hvorfor.

Det er historien om et land på vej ud i selvopgivelse. Nøgternt, sagligt og kultiveret afdækker Morten Uhrskov Jensen, hvordan det gik for sig, og hvad der blev sagt i de år, der var afgørende for Danmarks fremtid.

Han lader kilderne tale deres eget sprog. Fra folketingsdebatterne til slagsmålene i pressen. De er her alle sammen.

Præsterne, biskopperne, ministrene, folketingsmedlemmerne, kommunalpolitikerne, forfatterne, kunstnerne, journalisterne, chefredaktørerne, professorerne, lektorerne, fagforeningsfolkene, erhvervslederne, juristerne, rabbinerne imamerne, socialrådgiverne, meteorologerne, menneskeretseksperterne, de EU-ansatte og mange, mange andre velmenende danskere. Og ikke at forglemme den vigtigste af dem alle: Hans Gammeltoft-Hansen, Folketingets nuværende ombudsmand, og den egentlige arkitekt bag den udlændingepolitik, som for alvor åbnede landets grænser i 1983.

Det er en bog om et dansk folk, der på grund af folketingets udlændingepolitik blev et delt folk. Men det er også fortællingen om dem, der ikke gav op og stædigt satte sig for at ændre udviklingen. Man er ikke den samme efter endt læsning.”

I perioden fra 1983 og til den 20 november 2001 var der en livlig og hård debat om indvandringspolitikken. Den blev først og fremmest ført af Den Danske Forening. Men også af andre så som ledende personer omkring Tidehverv, sognepræsterne Jesper Langballe og Søren Krarup, der bidrog væsentligt med deres skribentvirksomhed

Dansk Folkeparti ligeså.

Men efter valget den 20 november 2001, hvor Dansk Folkeparti gik frem fra 13 mandater til 22 mandater, og hvor valget blev udråbt som et ”Systemskifte” skete der det skæbnesvangre, at Dansk Folkeparti totalt smed sig armene på ministeriet Anders Fogh Rasmussen, og senere ministeriet Lars Løkke Rasmussen. Det er der ikke kommet ret meget ud af. – For nu at være lidt diplomatisk.

Der skete samtidig det, at debatten om udlændingeproblematikken, holdt flyttedag.

Herefter var det udelukkende hvad der foregik imellem regeringen og Dansk Folkeparti, - her var man dygtig til at fortælle at der skete store fremskridt omkring udlændinge-loven.

Dem, der fulgte med fra sidelinjen havde en anden opfattelse.

Allerede fra ministeriet Anders Fogh Rasmussens tiltrædelse, fortalte den ny tiltrådte integrationsminister Bertel Haarder, at han ikke var parat til væsentlige ændringer omkring udlændingereglerne.  Ja, han huggede det ud i granit med følgende bemærkninger:

Vi kunne ikke drømme om at bryde konventionerne”, og ” Vi er nødt til at skæve til, hvad de gør i andre lande på flygtningeområdet

Få dage senere gentog Bertel Haarder, at der ikke var mulighed for at stramme ret meget på flygtningeområdet ” idet de facto-begrebet i andre lande blot hed noget andet, og ” Derfor overvejer vi også, hvilken status de forskellige grupper skal have.”

Enhver, der formår at høre, hvad Bertel Haarder her siger, vil være fuldt klar over, at der på flygtningeområdet ikke ville ske noget som helst ved det berømte ”systemskifte”

Det kunne Marianne Jelved fra Det Radikale Venstre. Til Nordjyske Stiftstidende sagde hun, at de borgerliges ”Udlændingepolitik er rent bluff ”.

Det var en hård påstand fra Marianne Jelved.

Men hun har desværre fået så ganske ret.

At Bertel Haarder senere blev efterfulgt af Venstres Birthe Rønn Hornbeck, har ikke ændret noget som helst. Hun er nøjagtig lige så konventions- tro som sin forgænger.

Efter 9 år, må Dansk Folkeparti erkende, at udviklingen i Danmark fortsætter med multietnisering og islamisering. Den fortsætter med uformindsket styrke.

Det bekymrer mange danskere. Men ikke ministeriet Lars Løkke Rasmussen.

Venstre og Det Konservative Folkeparti, de er liberale og internationale, - før de er nationale.

De er ”fedtet” ind hele EU-systemets vanvittige liberale indvandrings love, der nu i flere EU-lande, er blevet det største politiske problem, såvel socialt. økonomisk, - og politisk.

Det er et svigt så stort, så millioner af europæiske familier, i dag kæmper for at holde familiernes dagligdag gående.

Og samtidig, plæderer man for yderligere indvandring til Europa. – herunder Danmark.

Det er de velpolerede beslutningstagere, der sidder med alle deres forkromede internationalistiske og såkaldte humanistiske idealer, der bestemmer.

I et sådant selskab, har Dansk Folkeparti ikke mulighed for at komme igennem med ret meget, - ”Det er blot smulerne fra de riges bord”.

Så mit beskedne råd til Dansk Folkeparti er: Kom ud af dette selskab, - bliv et frit parti, - spis aldrig nådens brød!!

Skulle Dansk Folkeparti efter næste valg blive ” tungen på vægtskålen, - så bliv siddende som et frit parti!! Og lad de andre – internationalister - fortsætte deres dødemands-kurs.

Skulle det ende med en Socialdemokratisk/SF – regering, - vil de betale en meget høj pris for Dansk Folkepartis stemmer. Også på udlændingeområdet.

De to partier tørster efter magten, - og vil være parat til at overbyde ministeriet Lars Løkke Rasmussen med flere længder. For Socialdemokraternes leder Helle Thorning Schmidt, er det afgørende, at hun får regeringsmagten, - gør hun ikke det, er hun en færdig som Socialdemokraternes leder.

Men af alt, frygter De den parlamentariske ”ørkenvandring” mere end et ”Dyrt forlig med Dansk Folkeparti” som tillægsgevinst vil de samtidig komme i mere overensstemmelse med deres eget vælgerbagland. Det ved de udmærket!

De elsker magten for magtens skyld. Ja, de mener principielt, at det er en uorden, når Danmark ikke, er ledet af en Socialdemokratisk regering.

At Dansk Folkeparti har fået regler som 24-år reglen, og andre mindre strammer-tiltag igennem, løser jo ikke noget som helst ved det fundamentale spørgsmål.

Heller ikke en 28 års regel, som partiet netop har frembragt til debat. Det er en lappeløsning og ikke spor andet.

Det er en ugennemtænkt ide, langt fra de virkelige problemer Danmark står overfor.

Skal Danmark forblive som et land for Det Danske Folk, - eller skal udviklingen ha´ lov til fortsætte sin skæve gang, og ende med et opdelt og opsplittet multikulturelt og multietnisk Danmark.?

Dette spørgsmål, er partiet Dansk Folkeparti offentligt forpligtiget til at svare på.

Jeg tillader mig, at opfatte Dansk Folkeparti som et Nationalt parti.

Poul Vinther Jensen

Kilde: ”Et Delt Folk” Morten Uhrskov Jensen

               Fremhævelse: PVJ.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810