15.02.2005

Brandstifterne

Forfatter: Ole Hasselbalch

Er folk, som tvivler på indvandringens lyksaligheder, skyld i de voksende problemer?

”Fremmedhadet sættes i scene af kræfter, der lever af at hade! Af politikere, der har gjort det til en levevej at hævde, at fædrelandet trues, og at borgerkrigen står for døren! Menneskene kender hinanden, de lever sammen i det daglige, også i Danmark, et fra gammel tid tolerant og åbensindet land, som politiske brandstiftere nu prøver på at ødelægge.”  Det skriver journalist Per Nyholm i Jyllands-Posten 11. februar 2005

Sådan kører den altså nu. På samme måde som Mimi Stilling Jacobsen overfusede Pia Kjærsgaard i partilederdebatten inden valget 8/2 2005: Det er jeres skyld, det er jer, der hidser stemningen op!

Med andre ord, hvis det ikke var for ”brandstifterne” på den ”ekstreme højrefløj”, ville alt ånde fred og idyl. Fremmedkriminaliteten ville forsvinde. Fremmedudgifterne, som er i færd med at vælte vore sociale budgetter over ende, ville forsvinde. Balladen i skolerne ville forsvinde. Det hele ville blive én stor multietnisk idyl.

Hvilket nonsens!

De, der skaffede Danmark et uhåndterligt problem på halsen, til trods for at dette kunne have været både forudset og foregrebet ved omtanke i tide, forsøger nu at skubbe ansvaret fra sig. Skylden for de konsekvenser, deres dumhed, kortsynethed og holdningsløshed har påført samfundet, skal væltes over på dem, der pegede og stadig peger på problemerne.

Vil man virkelig i ramme alvor have offentligheden til at hoppe på den? Hvem er de virkelige brandstiftere?

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810