14.07.2010

Nye regler.

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Islamiseringen af Europa byder på mange ændringer i den europæiske hverdag.

Nye regler.

At islamiseringen af Europa byder på mange ændringer i den europæiske hverdag, er efterhånden velkendt.

I Storbritannien er det dagligdag.

Byrådet i engelske Stoke-on-Trent vil nu forhindre, at muslimske elever bryder fasten ved at sluge vand i svømmebadet, eller at de får lystige tanker af seksualundervisning under ramadanen.

Det har ført til, at skolerne i byen har fået tilsendt en 11 sider lang vejledning med anbefalinger om, hvordan de skal forvalte den muslimske fastemåned på skoler med en stor andel af muslimske elever.

Det mest opsigtvækkende er, at svømmeundervisningen sløjfes med den begrundelse at det er svært at undgå, at de får vand i munden, som de kan komme til at sluge.

Det er ifølge rettroende muslimer forbudt, da man skal faste fra solopgang til solnedgang.

Ramadanen er som bekendt bestemt af månen og forventes i år at vare fra den 11. august og 30 dage frem. Det betyder, at ramadanen rækker ind i starten af det nye skoleår.

Den fremsendte vejledning opfordrer samtidig skolerne til at flytte seksualundervisningen fra den hellige måned med den begrundelse, at muslimske børn i puberteten skal undgå at tænke på sex. Vejledningen er blevet til efter rådgivning fra det nationale muslimske råd, Muslim Council of Great Britain.

Ifølge byrådet har den overordnede hensigt været, at ingen elever skal føle sig udelukket, fordi de ikke kan deltage i nogle aktiviteter på grund af deres religiøse observans.

Det er ikke alle der godtager denne vejledning.

Præsident for National Secular Society ( det national sekulære samfund)  Terry Sanderson udtaler bl.a.

”Det må være muligt for muslimske elever at blive fritaget for de timer, som de ikke ønsker at deltage i, uden at der indføres restrektioner for alle andre. ”

Terry Sanderson kalder det ude af proportioner at flytte rundt på dagligdagen på skolerne for at tilgodese det religiøse behov blandt et mindretal.

Vejledningen fra byrådet handler ikke kun om aktiviteter som svømning og seksualundervisning, der kan være et direkte brud på ramadanen.

Skolerne bliver samtidig opfordret til at udvise hensyn overfor de mange muslimske elever, der er trætte under ramadanen.

De får ikke noget at spise og drikke i løbet af skoledagen. De sover mindre om natten, fordi de først spiser efter solnedgang og skal tidligt op for at nå at spise inden solen står op igen.

Derfor anbefaler byrådet i deres vejledning, at eventuelle eksamener og prøver bliver flyttet til efter ramadanen, med den begrundelse, at de muslimske elevers resultater ikke bliver ”påvirket af deres lavere koncentrationsevne” under ramadanen.

Denne beretning, fortæller alt om, hvad de europæiske samfund kan vente sig i fremtiden, - medmindre der kommer en massiv protest fra europæerne, der trods alt har odelsretten til Europa!

Poul Vinther Jensen

Kilde: Kristeligt Dagblad den 15. juli 2010 Bjarne Nørum.

            Fremhævelse: PVj.

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2018
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

Liberalfacismen>>>

DANSK KULTUR I KORTE TRÆK>>>



Reconquista>>>