15.07.2010

Fremskridt.

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Frankrig forbyder alle i det offentlige rum at bære beklædningsgenstande, som dækker ansigtet.

Fremskridt.

Endelig er der en sekulær europæisk nation, der forbyder alle i det offentlige rum at bære beklædningsgenstande, som dækker ansigtet.

Det betyder i praksis, at de muslimske klædedragter burka og niqab ikke længere er tilladt, når man bevæger sig udenfor den private bopæl.

Det har et flertal i det franske parlament stemt ja til. Behandlingen af loven går derfra videre til senatet, der skal stemme om den i september. Eneste forhindring kan være, at loven strider imod den franske forfatning.

Det er præsident Sarkozy, der har været førende i dette spørgsmål, da han i juni 2009 proklamerede, at burkaen ikke er velkommen i Frankrig.

Hvis loven bliver endeligt vedtaget, betyder det, at kvinder som trodser det, og iklæder sig en burka eller niqab vil få en bøde på 150 euro, som er ca. 1200 kr.

Hvis en mand tvinger sin kone til at bære klædedragten, bliver han straffet med fængselsstraf og en klækkelig bøde på 30.000 euro ca. 225.ooo kr.

For Frankrig er det en større sag. Landet huser fem- seks – millioner muslimer ud af en befolkning på 64 millioner indbyggere. Det skønnes, at kun er 1900 kvinder der går med enten burka eller niqab.

Men det er jo ikke det sagen drejer sig om. I et sekulært europæisk land, vedkender man ”sig selv” i det offentlige rum.

Den franske justitsminister Michele Alliot-Marie udtrykte sig meget klart i sidste uge ved at udtale, at livet i Frankrig ” leves med bart ansigt”.

Bliver loven vedtaget i senatet, går den videre til Forfatningsrådet, der skal vurdere, om den er i overensstemmelse med den franske forfatning.

Poul Vinther Jensen

Kilde: Dagbladet Politiken den 13. juni 2010.

            Fremhævelse: PVJ.

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2018
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

Liberalfacismen>>>

DANSK KULTUR I KORTE TRÆK>>>



Reconquista>>>