03.07.2010
Respekt for Folkeafstemninger.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Tror Europarådet at det er det, der bestemmer i Schweiz?
Respekt for Folkeafstemninger.
I sidste uge besluttede Europarådet at anbefale, at Schweiz ophæver det forbud mod minareter, som blev vedtaget ved en folkeafstemning sidste år.
De 47 medlemslande, der samarbejder om at fremme ”demokrati og menneskerettigheder” har igennem Rådets parlamentariske forsamling vedtaget en resolution om islamofobi ledsaget af en anbefaling til de europæiske regeringer om at kalde Schweiz til orden og afskaffe minaretforbuddet.
Resolutionen lyder som følger:
”Forbuddet udgør en diskrimination i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Byggeriet af minareter skal være muligt på lige fod med klokketårne og underkastes de samme regler for sikkerhed og byplanlægning”
Europarådets parlamentarikere vender sig også mod et eventuelt generelt burkaforbud i de europæiske lande og konstaterer, at ”muslimerne hører hjemme og har deres plads i Europa”
Ved en folkeafstemning i november sidste år, svarede 57,5 procent af de schweiziske vælgere ja, til at forbyde byggeriet af nye minareter i Schweiz.
Det skabte stor forargelse i det såkaldte internationale samfund. FN var ude med riven, og fordømte valgresultatet. Siden da, er der blevet indgivet seks klager til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Her har man besluttet, at man er kompetent til at behandle klagerne, som er det første skridt hen imod en retssag.
Det får Domstolen ikke noget ud af.
Ifølge Marc Wey, som er den officielle schweiziske repræsentation ved Europarådet i Strasbourg, Vil han på vegne af Schweiz gøre gældende, At man rent juridisk hverken kan stille forbuddet i bero eller afskaffe det.
Beslutningen om forbuddet blev vedtaget ved folkeafstemningen, og indgår nu i den schweiziske forfatning.
Det er udmærket, at der er en nation, der fortæller det såkaldte internationale samfund, at en folkeafstemning i et land, må respekteres. Hvad ellers?
Poul Vinther Jensen
Kilde: Kristeligt Dagblad den 24. juni 2010 B.B. Pedersen.
Fremhævelse: PVJ.
|