03.07.2010
Europas fremtid.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Om den store indvandring til Europa fra de muslimske lande i Asien og Afrika.
Europas fremtid.
I det seneste nummer af Dansk Folkeblad, nr. 3. juli 2010, bringes der en artikel om den amerikanske journalist Christopher Caldwells seneste bog ”Reflections on the Revolution in Europe. Immigration, Islam, and the West” der udkom for et års tid siden.
Christopher Caldwell, har studeret litteratur ved Harvard College, og er i dag en del af chefredaktionen ved det amerikanske tidsskrift The Weekly Standard. Herfra går hans artikler til bl.a. The Daily Telegraph, New York Times, og Financial Times.
I sin bog, beskriver Caldwell udviklingen af den store indvandring til Europa efter Anden Verdenskrig, som hovedsageligt er kommet fra de muslimske lande i Asien og Afrika.
Hans påstand er, at det har ført til en konfrontation mellem den europæiske kulturkreds, der repræsenterer ”fejheden og eftergivenheden, og den islamiske, der repræsenterer ”aggressivitet og intimidering”.
Caldwell, er en grundig mand. Han har igennem en lang årrække analyseret udviklingen af den europæiske indvandring i bl.a. Sverige, Italien, Tyskland og Irland. Hans samlede ræsonnement er skræmmende, der bl.a. viser, at indvandrerne har fastholdt deres kultur og adfærdsmønster, med moskeer og familieklaner. Dertil en stor interesse for de europæiske socialkontorer, som en vigtig livsnerve.
Christopher Caldwell skriver herom følgende:
”Europa har overvundet sit behov for arbejdskraft. Det økonomiske udbytte af indvandringen var minimal og tidsbegrænset og hører fortiden til.”
Han bruger Tyskland som et skræmmende eksempel især på det sociale område. Her er antallet af indvandrere i årene 1971-2000 steget fra 3.millioner til 7,5 millioner.
Men når det gælder gruppen, der er beskæftiget på det tyske arbejdsmarked, har antallet konstant holdt sig på ca. 2.millioner.
I 1973 var 65 pct. af indvandrerne beskæftiget på arbejdsmarkedet, i 1983 var det kun 38 pct.!! Næsten 2/3 levede af socialhjælp og kunne ifølge tysk lov se frem til en hæderlig folkepension. I dag udgør næsten 40 pct. af de arbejdsløse i flere tyske storbyer.
Dette problem, er en møllesten om halsen på den fremtidige tyske økonomi.
Det samme er tilfældet i andre europæiske lande. Ifølge Cadwell, udgør muslimerne 20. Millioner af Europas befolkning som er på 493 millioner personer., altså mindre end fire procent, men det er fire procent, der accelererer ganske voldsomt.
Når det gælder Østrig, er det endnu værre, her føder muslimerne dobbelt så mange børn som østrigerne, og det betyder, at muslimerne på mindre end 50 år vil udgøre den største befolkningsgruppe, det vil betyde, at man til den tid, vil kunne udråbe landet til en islamisk republik. Det betyder bl.a., at sharia-loven helt automatisk bliver indført.
Hertil siger Christopher Caldwell følgende:
Muslimerne har allerede mere eller mindre taget magten i en række store europæiske byer,
Amsterdam, Marseilles, Berlin, Manchester og London blot for at nævne nogle få!
Europa er således på vej mod afgrunden, ikke mindst fordi verdensdelen intet har at sætte op mod et ideologisk velrustet Islam, mens kristendommen enten latterliggøres – vel at mærke ikke af muslimerne – eller køres ud på et sidespor. Og de vigende europæiske fødselstal, er resultatet af europæernes manglende overlevelsesvilje, er med til at skubbe til den hældende vogn.”
I Bruxelles, er de seks mest almindelige drengenavne i dag Mohamed, Rayan, Ayoub, Mehdi, Amine, og Hamza. Børn i tyske muslimske skoler modtager dagligt seks timers undervisning i arabisk og kun en enkelt time i tysk.
I Frankrig, har afrikanske bander, som eksempel vis Tribu Ka, terroriseret jødiske kvarterer.
I Norge, har man truet med at boykotte israelske varer samtidig med at norske statsborgere er blevet overfaldet i Gaza.
Poul Vinther Jensen
Kilde: Dansk Folkeblad nr. 3. juli 2010.
Fremhævelse: PVJ.
|