En ny partidannelse, - en nødvendighed?

Den Danske Forenings fhv. formand professor Ole Hasselbalch, har engang sagt, ”at han ikke sidder og ordner frimærkesamlingen, når huset brænder”

Det er et udmærket billede på den situation, vi befinder os i.

Ved valget i 2001, - det valg der siden er blevet udråbt som et ”systemskifte”, var der mange der havde en forhåbning om, at Dansk Folkeparti for alvor ville gøre en forskel, - når det gjaldt den førte udlændingepolitik.

Partiet sad inde med de afgørende mandater, for at ministeriet Anders Fogh Rasmussen kunne blive dannet med et flertal bag sig.

Dengang lovede Dansk Folkeparti, at udlændinge-loven skulle være et afgørende politisk  emne, med det sigte at få antallet af herboende udlændinge nedbragt.

Det er nu ca. 3400. dage siden.

I denne periode, er antallet af udlændinge fra den ikke-vestlige kulturkreds steget med ca. 100.000 personer. Det er sådan ca. en fyldt turistbus pr. dag. Nøjagtig det samme, som var tilfældet før det såkaldte systemskifte.

Det er for magert et udbytte for Dansk Folkeparti, der nu igennem snart ti år har sikret to borgerlige regeringer. Ingen forlanger, at Dansk Folkeparti, skal kunne vende udviklingen så meget, at den skæbnesvangre indvandring fra den ikke-vestlige kulturkreds stopper helt.

Men hvis der skal være nogen mening med Pia Kjærsgaards forsikringer om, ”At mor Pia har fuldt styr på udviklingen”, så skal der til at ske noget afgørende.

Det kunne måske være klogt, at vælte ministeriet Lars Løkke Rasmussen, i stedet for at gøre et forsøg på at komme med som regeringspartner.

At Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, her i sommervarmen, plæderer for at Dansk Folkeparti skal være en del af regeringsdeltagelsen, - efter næste valg, er jo en umulighed, - hvis Dansk Folkeparti skal tages alvorligt, her især på udlændinge-området.

Virkeligheden er jo, at Venstre ikke har fokus på dette område, - og har aldrig haft det.

Som Bertel Haarder plejer at sige ”Nu er de her jo, og så må vi få det til at gå”. Det Konservative Folkeparti, skal man ikke sætte sin lid til, - de ved vel knap, hvorfor de er konservative.

Selv efter, at Dansk Folkeparti har leveret stemmer til omfattende, og stærkt nødvendige nedskæringer på det sociale område, skal man ikke regne med nogen indrømmelser på udlændingeområdet.

At en hovedårsag til nedskæringerne er, store og voldsomme stigninger på overførelsesområdet, - netop til de mange tusinde såkaldte nydanskere, må være nogle sure kål at få ned.

Er man tvivl, så vil jeg anbefale at man læser den store artikel om emnet i det seneste nummer af bladet DANSKEREN. Den må kunne give stof til eftertanke.

Men et, - meget - trængt Socialdemokrati, kunne måske være mere åben overfor en ekstraordinær stramning af udlændingeloven. 

Deres faste vælgerskare, begynder efterhånden at kunne mærke prisen for den multietniske udvikling.

Det gælder i de almennyttige bolig-områder, i den nærliggende folkeskole, og nedtrapningen af de sociale ydelser, her især overfor de ældre.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over Dansk Folkepartis gøren og laden de seneste 10. år. Men blot erindre partiledelsen om, at forhåbningerne fra 2001, på ingen måde er indfriet.

Det er hvad det er, - men Dansk Folkeparti, - her især Pia Kjærsgaard, tillader sig fremdeles at fremstå som politisk garant for, at islamiseringen og fremmedgørelsen af Danmark er i trygge hænder hos Dansk Folkeparti.

Hvis dette skal være i overensstemmelse med den barske virkelighed, er det nødvendigt, at Dansk Folkeparti presser ministeriet Lars Løkke Rasmussen endnu mere! Held og lykke.

Poul Vinther Jensen