09.06.2010

Israel, anerkendt medlem!!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Israel dømt ude af det gode selskab ved et topmøde om sikkerhed i det såkaldte Cica-forum.

Israel, anerkendt medlem!!!

Ifølge Ritzau/Reuters, er Israel dømt ude af det gode selskab ved et topmøde om sikkerhed i det såkaldte Cica-forum.

Ifølge Tyrkiets præsident, Abdullah Gal, som er vært for det asiatiske topmøde, ”er Israel isoleret i regionen og vil mærke konsekvenserne af deres fejl”.

Tyrkiet havde det ønske, at den skarpe kritik af Israel blev indskrevet i topmødets sluterklæring, men det lykkedes ikke, af den simple grund, at der kræves enighed blandt medlemmerne, der også tæller Israel.

Men modviljen på topmødet mod Israel er voldsom.

Irans ultra-kontroversielle præsident Mahmoud Ahmadinejad, mener, at sammenstødet mellem aktivister og israelske elitestyrker den 31. maj afslører Israels ”djævelske” natur. Landet viste vold, had og en krigerisk indstilling, sagde han på en efterfølgende pressekonference.

Ja, det skal man høre fra en af verdens mest brutale regeringsledere. Som forfølger og henretter enhver kritiker, der kommer på tværs af hans egne islamiske totalitære planer.

Ruslands premierminister, Vladimir Putin, var også oppe at markere. Han sagde følgende: ” Vi er bekymrede over en så rå krænkelse af de universelt anerkendte normer i folkeretten”.

Jeg stiller spørgsmålet: Hvad ville Rusland eller Iran sige til, at en række både kom sejlende ind på deres territorium, uden at vide hvilken last der var ombord?

For Israel, er virkeligheden den, at Hamas-bevægelsen  i Gaza, har den fulde magt.

Det er herfra, der gives ordre til at sende raketter ind på israelsk område.

De ønsker på linje med Irans præsident Mamoud Ahmadinejad, at fjerne staten Israel fra landkortet.

Det er et spark i hovedet på ”Det Internationale Samfund” som må sikre, at staten Israel kan leve i fred og sikkerhed.

Men det er naturligvis først og fremmest den israelske regerings pligt og ansvar, at sikre sin egen befolkning overfor fjendtlige naboer.

Det var dette ansvar regeringen påtog sig den 31. Maj, ved at sikre sig, at der ikke var angrebsvåben ombord de pågældende skibe.

Det er i fuld overensstemmelse med Folkerettens bestemmelser.

Staten Israel, er fremdeles et fuldgyldigt og anerkendt medlem af Det Internationale Samfund.

Poul Vinther Jensen

Kilde: Dagbladet Information/Ritzau/Reuters: Den 8. juni. 2010.

            Fremhævelse: PVj.

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2018
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

Liberalfacismen>>>

DANSK KULTUR I KORTE TRÆK>>>



Reconquista>>>