05.06.2010

Grundlovstale af Tomas Kierstein

Forfatter:

På Grundlovsmøde på Borum Eshøj ved Århus udtalte formand for Den Danske Forening, Tomas Kierstein:

På Grundlovsmøde på Borum Eshøj ved Århus udtalte formand for Den Danske Forening, Tomas Kierstein:

Forleden aften var jeg i biografen. Jeg ankom sammen med en kammerat i god tid for at hente billetterne. Der var et hav af kvinder i alle aldre i både restauranten under biografen og i selve biografens foyer.

Fire svedende tjenere langede tilsyneladende uendelige forsyninger af rubinrøde drinks over disken til kvinderne, der for de flestes vedkommende var lakket op i den nyeste mode.

Der gik lidt, inden det gik op for os, at kvinderne skulle til premiere på anden del af den amerikanske fortælling om moderne storbykvinders liv; Sex and the City.

Vi opgav at købe en sodavand. Vi gad simpelthen ikke stå i den alenlange kø og svede tran.

I stedet benyttede vi lejligheden til at nyde synet af alle de glade og festklædte kvinder.

Lidt over kl. 21 bevægede kvinderne sig mod de to sale, hvor Sex and the City blev vist - min kammerat og jeg gik ind i en anden sal.

Da forfilmene var forbi tonede en virkelighed frem på lærredet, der lå milevidt fra festklædte kvinder:

En ung dansker tilbragte de sidste dage hos sin familie, inden han drog afsted til Armadillobasen i Afghanistan.

Vi så, hvordan han forberedte sig, og hvordan han og familien talte om det forestående og om de farer, det indebærer.

Igennem en godt 1½ time lang film fulgte vi derefter den unge dansker og hans kammerater under deres udsendelse.

Vi så kampene på nært hold. Vi så en virkelighed, der var intens og ærlig. Vi så brutaliteten i krigen, men vi så også kammeratskabet. Og vi så et fantastisk heltemod, der udmøntede sig i, at de unge danske soldater udsatte sig selv for den yderste livsfare, for at sikre to sårede kammerater.

Ved siden af os sad to unge mænd, som vi var kommet i snak med i de sidste minutter, inden forfilmene begyndte. De er begge i gang med træningen på kasernen i Aalborg, og om en god måneds tid er de også på vej til Afghanistan.

Da vi gik fra biografen gav vi dem hånden og ønskede dem al mulig held og lykke.

På vej hjem i bilen talte vi om aftenens oplevelser.

På overfladen var der jo tale om en kæmpe forskel, imellem den ubekymrede stemning i biografens foyer - hvor vi havde stået og slugt de glade kvinders livfuldhed med både øjne og ører – og den dybe alvor, vi bagefter var blevet vidner til under forevisningen af Armadillo.

Men så alligevel ikke!

Min kammerat citerede en parafrase over en passage i USA's nationalsang:

”Home of the free – because of the brave!”

De frie menneskers hjem – takket være deres modige landsmænd! Det kan dårligt udtrykkes korte og mere rammende.

Derfor var der en dyb sammenhæng mellem de to på overfladen så forskellige ting, vi havde oplevet i biografen

For uanset hvilken politisk synsvinkel, man end måtte føle trang til at anlægge, og uanset hvor mange mellemled man måtte forsøge at sætte ind, står ét dog fast i sidste ende.

De glade kvinders ubekymrede livsglæde bygger på en forudsætning:

Uden andres vilje til at ville forsvare deres frihed, ville de ikke leve i et land, hvor man ubekymret kan klæde sig ud i sin flotteste skrud og give frit løb for morskaben.

I Afghanistan, hvor de danske tropper hver dag sætter livet på spil, er der ingen plads til uskrømtet livsglæde.

Den trues af mørkemænd. Af mennesker, der ser andres frihed og glæde som en trussel mod deres indskrænkede, menneskeforagtende og religiøst forgiftede insisteren på at ville definere, hvordan andre bør leve – helt ned i den mindste detalje.

Uden andres offervilje, ville de glade kvinder ikke kunne følge med i de tre newyorkerkvinders liv og levned. Og de ville med garanti heller ikke få lov at gå i byen alene og tilmed få serveret alkohol af fire veltrænede ungersvende, som de fnisende kunne flirte med imens.

Den frihed skylder de – og vi andre med dem – de unge mænd og kvinder, der tager det på sig; både at risikere deres eget liv og at udføre handlinger, der for altid vil tage en god del af deres illusioner og ubekymrethed fra dem.

For det bagstræberiske argument - at selve indsatsen i Afghanistan ikke vedrører Danmark specifikt, og at det derfor angiveligt ikke er et forsvar for vor egen frihed – er hult og dertil fejt.

For det, vore soldater gør i Afghanistan gør, er at betale af på den gæld til vore allierede – de andre nationer, der deler vor opfattelse af frihed – som er blevet oparbejdet i de mange, mange år, hvor Danmark kørte på frihjul.

De betaler af på en blodgæld. Og de gør det på vore vegne, for vi har nydt og nyder den frihed, der blev købt med andres blod.

Det er så såre enkelt: Uden Armadillo ingen Sex and the City. Uden offervilje ingen frihed og glæde. For det vrimler og har altid vrimlet med mennesker, der af den ene eller den anden grund ønsker at undertvinge andre og indskrænke deres liv til rene skyggetilværelser.

I denne uge faldt den første unge danske kvinde siden besættelsen for fjenders våben.

Det sætter på sørgelig men tydelig vis i relief, at det, jeg indtil nu har sagt, har alt med vor Grundlov at gøre:

For her til lands – modsat i den del af verden hvor de unge danskere kæmper - er en ung kvinde ligeså dyrebar og har ret til lige så stor frihed som en mand.

Men uden viljen til at forsvare indholdet i denne vor Grundlov, ville den blot være et papir. Den ville være en tom besværgelse.

Derfor har jeg dedikeret denne Grundlovstale til vore soldater, der sikrer at Grundlovens ord bliver til en levende virkelighed.

De fortjener vor beundring, vor taknemmelighed og vor opbakning. Og skam få enhver, der mener at kunne snige sig udenom deres medansvar for det grimme, men gerne vil nyde det søde:

Nyder man friheden, er man ligeså ansvarlig, som den der dræber i ens navn. Ellers må man drage til et sted, hvor ufriheden hersker, fordi ingen forsvarer den og leve sit liv som en slave med rene hænder.

Men det hører man paradoksalt aldrig diverse kyniske fredsduer true med at gøre.

De vil gerne more sig med Sex and the City, men de vil ikke vide af; at Armadillo også handler om dem.

Heldigvis er det anderledes med vore modige soldater.

Guds fred med vore faldne – æret være deres minde.

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2018
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

Liberalfacismen>>>

DANSK KULTUR I KORTE TRÆK>>>



Reconquista>>>