05.06.2010

Politisk Musical?

Forfatter: Åse Clausen Bjerg

Åse Clausen Bjerg ønsker deltagere til politisk musical

Politisk Musical?

Da jeg skrev "Suset fra Skræp" og fik det opført på Bellahøj Friluftsscene for ca.10 år siden, var mit udgangspunkt at vise et stykke historie med vore forfædres  dyder og moral. Det blev opfattet som et politisk tiltag, men det var ikke tænkt sådan. Vore forfædre forsvarede ufortrødent deres land mod indtrængere, og det er det centrale i stykkets indhold. Det påviste gamle værdinormer så som ligeværdig kamp - ikke at være flere om at bekæmpe én mand. Suset fra Skræp handler netop om Uffe hin Spage, som tog kampen op mod sine fjender, saxerne, og han udfordrede to saxere. Han var altså alene mod to. Det gjorde han, fordi danskerne havde været så feje at slå svenskerkongen ihjel - to mod én. Den skam ville Uffe rette op på, da hans land var ved at blive indtaget af saxerne.

Jeg agter at sætte stykket op igen med nye sangere og skuespillere i en ny opsætning, for i mellemtiden er komponisten, Henning Charlé død, og der er copyright på hans  musik. Defor kommer der ny musik.

Jeg efterlyser sangere, korsangere og skuespillere blandt amatører, som kunne tænke sig at være med på trods af det utilsigtede politiske budskab, og hvis det fortsat opfattes som politisk, så lad det være politisk, og så lad os have det sjovt med det.

Alle interesserede er velkomne til at deltage, enten som sanger korsanger eller skuespiller eller statist. Der er også på længere sigt brug for et par håndværkere og syersker.

Jeg efterlyser deltagere, der tør være med uden at den politiske selvcensur går i selvsving. Vi er nødt til at holde fast i ytringsfriheden. Det er livsnerven i vores demokrati.

Manuskriptet kan blive tilsendt elektronisk, gratis og uforpligtende.

Henvendelse til Åse Clausen Bjerg

28 82 98 78 eller bjerg07@gmail.com

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2018
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

Liberalfacismen>>>

DANSK KULTUR I KORTE TRÆK>>>



Reconquista>>>