17.05.2010

Kirkedag i München

Forfatter: Poul Vinther Jensen

- dyster fremtid for Europa

 

I München, har  der i den forløbne weekend været afholdt Den  Anden Økumeniske Kirkedag, hvor der var repræsentanter fra såvel den katolske kirke og den protestantiske  kirke, - men også en repræsentant fra det muslimske  samfund i Tyskland.

Mødet fandt sted i en stor koncertsal i byen, hvor der var panel-debat med bl.a. den protestantiske landsbiskop i Bayern, Johannes Friedrich, og generalsekretæren i Muslimernes Centralråd, Aiman A. Mazyek.

Den muslimske generalsekretær, var skarp i mælet og sagde bl.a:

” – Alle tre grupper taler hele tiden om, at vi er på vej mod et multireligiøst samfund, men det er noget vrøvl. Vi har allerede dette samfund. Når der laves politik i forbindelse med islam, kaldes det ofte for udlændingepolitik eller integrationspolitik, men i virkeligheden, er der tale om indenrigspolitik, for vi ER allerede del af dette samfund.”

Landsbiskoppen Johannes Friedrich, der tidligere har arbejdet som provst i Jerusalem, betragter kirkens forhold til islam som en af sine hjertesager. Han sagde bl.a. hertil:

” – Vi oplever i stigende grad, at såkaldt islamkritikere kommer til orde og forsøger at frakende Islam  status som religion. De vil i stedet for ligestille troen med en fascistisk ideologi.

Her er vi som kristne forpligtigede til at sige fra J. Friedrich understregede, at muslimerne  som ligeberettigede  borgere i Tyskland har ret til at bygge moskéer. Han fortalte, at da han første gang gav udtryk for denne opfattelse, resulterede det i et meget stort antal vrede breve, hvor folk skrev, at biskoppen ville brænde i helvede.

Ifølge Kristeligt Dagblad´s Heidi Dachs var Den Anden Økomeniske Kirkedag, ikke møde der bød på hverken store overraskelser eller skandaler, hvilket skyldtes, at arrangørerne, Tyske Katolikkers Centralkomite og Tysk Evangelisk Kirkedag, har manglet mod til at invitere virkelig kontroversielle personer til at deltage i paneldiskussionerne. Så det blev en ”pæn” Kirkedag.

Men i en paneldiskussion, der handlede om kristnes forhold i Mellemøsten, tegnede den irakiske præst  Emanuel Youkhana et dystert billede af situationen for kristne i Irak.

Han udtalte følgende:

” –En stor del af de kristne er på flugt. Vi oplever, at dobbelt så mange kristne som muslimer forlader landet, og resultatet vil være, at vi før eller siden slet ikke findes i Irak.
Blandt de kristne i landet er der ingen tro på fremtiden, og folk flygter ikke alene på grund af de nuværende forhold, men mindst lige så meget, fordi de er bange for fremtiden.

Nu er de fundamentalistiske islamiske grupper også begyndt at skyde kristne studenter. Det vil sige, at man forsøger at ødelægge vores fremtid.”

Disse oplysninger, burde få landsbiskop Johannes Friedrich, til at tænke over, hvad der sker den dag det islamiske samfund i Bayern er et stort religiøst samfund.

Hvordan han til den tid vil skabe dialog med muslimerne, som jo har deres udgangspunkt I Koranen, som igen kommer til udtryk i sharia-loven. Den lov, som er gældende i mange islamiske lande.  Og som er gældende for alle de mellemfolkelige islamiske organisationer.

 

Kilde: Kristeligt Dagblad. Den 17. Maj 2010.  Heidi Dachs.

             Fremhævelse: PVJ

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810