07.02.2005
Vi husker stadig, ord for ord...
Forfatter: Keld Rasmussen (red.)
Er deres egne gamle taler mon deres egen værste fjende
Under indtryk af "citatkrigen", udløst af Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, har en af vore læsere brugt en halv time med at plukke i en folketingsdebat om islamisering fra 2000 på www.ft.dk - Folketingets hjemmeside.
Indsenderen mener, at det er ret spøjse udgydelser, som MFerne kom med dengang. Og så gør vor vågne læser opmærksom på, at alt kan verificeres - sammenhænge indbefattet - på få sekunder, nemlig her:
http://www.ft.dk/?/samling/20041/MENU/00000002.htm
Vor læser udlover for resten en dusør til den, der kan forklare, hvad Elisabeth Arnold mener med det, hun siger nedenfor. Vi siger velbekomme ...
F 13: "Forespørgsel til kulturministeren om Danmarks kulturelle udvikling set i lyset af den stigende islamisering."
"Hvilke oplysninger kan regeringen give om Danmarks kulturelle udvikling set i lyset af den stigende islamisering?"
(Anmeldt 6/10 99 FF 43, debatten den - F 13 BEH1 torsdag 13. januar 2000)
"Den virkelige trussel mod dansk kultur og kristendommen er Dansk Folkeparti."".... det (er) faktisk ... til fordel for kristendommen, at vi får nogle flere muslimer til landet." Margrethe Auken, SF
"De (muslimerne i DK. red.) er fuldstændig uden for indflydelse, fordi de er så få, og fordi de ikke er organiseret på en sådan måde, at de søger efter den indflydelse." Søren Søndergaard, Enhedslisten
"Stigende islamisering, siger man. Jeg spørger: Hvor? Vores religion, vores kirkeliv? Jeg ser den ikke. Vores sprog? Jeg hører den ikke. Vores litteratur, vores musik, vores sang, vores boligindretning, vores børneopdragelse? Jeg mærker den ikke. Vores kønsmoral? Vores arkitektur? ....Der er ingen islamisk påvirkning af den danske kultur.""Dansk Folkeparti .... slå(r) politisk mønt af et ikkeeksisterende problem." Søren Hansen, Socialdemokratiet
"Venstres ordfører lagde vægt på, at der er et stigende antal indvandrerkvinder på krisecentrene i Danmark. Det er rigtigt. ... Hver større by i Danmark har nu et krisecenter, og det er jo et udtryk for, at dansk kultur er, at mænd banker deres koner. De kvinder fra indvandrerkredse, der nu kommer på krisecentrene, kan enten ses som et udtryk for, at den danske kultur har bredt sig, eller den kan ses som et udtryk for, at nu har indvandrerkvinderne også fundet ud af, at det behøver de altså ikke finde sig i mere; der er krisecentre rundtomkring, som kan hjælpe dem. Man kan ikke komme og påstå, at det er udtryk for en fremmed kultur, at kvinder bliver banket af deres mænd. Det bliver de altså også i Danmark." Elisabeth Arnold, Radikale Venstre
"...når tyrkiske mænd banker deres koner, er det så noget, de begynder på, når de kommer til Danmark? Eller er det sådan, at de faktisk også gør det i Tyrkiet? Og vil de gøre det mindre i Tyrkiet, hvis de ikke kommer til Danmark? Er det ikke sådan, at kulturmødet faktisk giver mulighed for at løse problemerne, hvorimod vi, hvis vi ikke får det kulturmøde, godt nok kan lukke øjnene for problemerne, men de pågældende kvinder vil være præcis lige så undertrykte." Søren Søndergaard, Enhedslisten
"Inden for den klassiske islamiske tradition er der en agtelse for en kvindes status, som jeg tror de færreste af os kender til..." Margrethe Auken, SF
"(Så vil jeg sige, at) islam ikke på nogen måde er nogen trussel mod Danmark. Det, der er en trussel mod Danmark, er vores eget nedrige væsen..." Margrethe Auken, SF
"En meget stor del af debatten i dag handler jo om at bruge skræmmekampagner over for en frygt, som er ubegrundet." Margrethe Auken, SF
"Det (islam, red.) er en meget pædagogisk religion i modsætning til kristendommen, som forudsætter næstekærlighed, lydhørhed, frihed, respekt, åbenhed over for andre mennesker." Margrethe Auken, SF
"Islam har spillet en kolossal rolle for hele den europæiske kultur. Prøv at undersøge, hvad Osmannerriget har gjort ved Albanien, ja, også ved den nordiske filosofi for den sags skyld." Margrethe Auken, SF
"Og når jeg siger, at Danmark langsomt bevæger sig mod et multikulturelt samfund, så tror jeg, jeg har ret, og det bekymrer mig ikke spor, for vi lever ikke på en ø isoleret fra en verden. " Henrik Svane, Radikale Venstre
"Jeg vil fastholde, at det, der først og fremmest truer dansk kultur, er Dansk Folkeparti, og jeg er meget, meget ked af, at Kristeligt Folkeparti nu begynder at støtte Dansk Folkepartis skræmmekampagner. Som om der skulle være nogen som helst begrundelse for, at vi skulle være truet af noget som helst andet end den nedrige måde at omtale de fremmede på, som Dansk Folkeparti står for...." Margrethe Auken, SF
"Kristendommen er frem for noget multietnisk...." Margrethe Auken, SF
|