15.05.2010

Jens Rhode´s virkelighedserkendelse

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Danmark kommer aldrig med i den fælles mønt-union.

Danmark kommer aldrig med i den fælles mønt-union.

Ifølge  Ritzau den 13. Maj udtaler Venstres EU-parlamentariker Jens Rohde følgende:

Dansk skepsis mod euroen skal vendes ved at vise værdier som solidaritet i stedet for at pege på pengene.

Danske politikere skal tale for fællesskabet i EU i stedet for økonomiske termer som rentespænd og en plads for nationalbankdirektør Niels Bernstein i styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank.

Jens Rohde fremfører det synspunkt, ”at – Vi nyder godt af en lang række andre lande har lavet euroen. Derfor er det fattigt, at vi i Danmark er dette lille land, der hygger sig i smug, om euroen og de andre EU-forbehold.

Jens Rohde fortsætter med følgende:

”Efter Grækenlands økonomiske problemer bør eurolandene sikre en markant øget kontrol med at deres statsgæld højst må være 60 procent  af bruttonationalproduktet, mens budgetunderskuddet skal ligge under tre procent af  BNP.

Man kan være lidt spids og spørge Jens Rohde om, hvorfor dette ikke er sket for længst.

Hvis det havde været tilfældet, havde Danmark ikke behøvet at sætte en garanti for en valuta, de øvrige euro-lande har misrøgtet.

J. Rohde, er samtidig af den mening, at man skal lade være at eksportere sine problemer til hinanden. Han hævder samtidig, at det er halsløs gerning at sende euroen til folkeafstemning, som  ifølge J. Rohde vil ende med et nej. Det vil ifølge Rohde betyde, at Danmark ikke kommer med i den fælles mønt i hans levetid.

Du er en begavet mand Jens Rohde. Danmark kommer aldrig med i den fælles mønt-union.

Hvad skal vi der. Vi er en agtet nation, der holder styr på husholdningspengene. Vi følger euroen i tyk og tyndt, vi svarer som nation enhver sit. Vi har, modsat mange euro-lande stor kreditværdighed overalt i internationale banker.

Kan du forlange mere, min ven.

Men jeg er ganske enig med dig i, at vi skal støtte Niels Bernsteins kandidatur i styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank.

Han vil være en kyndig ambassadør for Danmark i dette anliggende.

  

Kilde: Ritzau/ Dagbladet Information den 13 maj 2010

            Fremhævelse: PVJ.

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810