14.05.2010

Modig egyptisk forfatter!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

"De sekulære og liberale stemmer vinder frem nu"

"De sekulære og liberale stemmer vinder frem nu"

I Weekendavisens udgave nr. 18 – 7. Maj  2010, bringes der et  fornemt helsides interview, af  Pernille Bramming, med den 63-årige egyptiske forfatter og religionshistoriker, Sayed al-Qimni, der er bosat en times kørsel udenfor  Cairo. Han er en kontroversiel forfatter, set ud fra et konservativt islamisk synspunkt.

Men trods dette, har han igennem en lang række år skrevet og fået udgivet en stribe bøger, der lodret går op imod den islamiske tradition som islamismen.

Hans bøger er blevet betegnet som ”farligere” end Rushdies Sataniske Vers, og på linje med Muhammed-tegningerne. Det må glæde bladtegner Kurt Westergaard.

Til Weekendavisen siger han bl.a:

”De sekulære og liberale stemmer vinder frem nu. Vi tager emner op, som det ikke var muligt førhen, for eksempel kvindens stilling, arv, slaveri og jihad.

Før i tiden måtte vi hele tiden  forsvare os og benægte, at vi skulle være vantro eller zionistiske agenter og så videre. Nu er det islamisterne og ekstremisterne, der må forsvare sig.”

Sayd al-Qimni  har sammen med en anden liberal forsker, Hassan Hanafi  fået tildelt den Egyptiske Stats Ærespris for Samfundsvidenskabeligt Arbejde af Kulturministeriet.

De to liberale muslimer, opfatter ikke sig selv som arabere, - men som egyptere .

Den tildelte ærespris, var en sejr for de sekulære i de islamiske lande, bl.a. Sudan, Kuwait og Algeriet. Et af de krav Sayd al-Qimni  stiller er, at den egyptiske forfatnings artikel to om,”at lovgivningen baserer sig på den islamiske lovs principper fjernes. ”

Han er i det hele taget en modig forfatter.

For kort tid siden smed han en ”bombe” i et interview til et egyptisk magasin, hvor han kom med det kontroversielle forslag, at der bør opføres en helligdom på Sinai-bjerget, hvor både jøder, kristne og muslimer kan valfarte.

Forsvaret herfor er:

”At Sinai-bjerget er mere helligt end Mekka. Her mødte Moses Gud, det er helligt for alle tre religioner, så lad os gøre det til et samlingssted for alle, et symbol på fred og tolerance, kærlighed og fællesskab.”

Et sådan forslag  vinder naturligvis ikke gehør hos de islamistiske lærde i Saudi Arabien, her er det Mekka, der besidder førerpositionen, med den ultra konservative wahibistiske  islam.

Det er den udgave, der igennem ”Det Muslimske Broderskab” i Europa, bliver markedsført i  såvel Danmark, Tyskland, Frankrig , Holland og Storbritannien.

Men køb Weekendavisen, og læs Pernille Brammings store interview med Sayed al-Qimni.

 

Kilde: Weekendavisen den 7.maj 2010.

            Fremhævelse:PVJ.   

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810