10.05.2010

Ynkeligt!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Multietniseringen har gået sin skæve gang og Danmarks Folkeskole er ved at gå i stykker

Ynkeligt!!

Den Danske Folkeskole er vel nok det sted, hvor danskerne igennem mange generationer har været fælles om de grundlæggende værdi-begreber, når man tager udgangspunkt i den danske kulturarv.

Fællesskabet i skolen på tværs af alle sociale og økonomiske skel, har været noget aldeles værdifuldt.

Det gælder både for de elever der kommer fra ”privilegerede” hjem, med en høj indkomst, - men også for de elever, der kommer fra hjem med mindre kår.

Jeg har selv gået i en Centralskole i en mindre øst-jydsk stationsby i halvtressernes Danmark. Her lærte man hurtigt, at der var forskel på familiernes økonomiske og kulturelle baggrund.

Det er jeg taknemlig for, at jeg har været en del af.

Personligt, har jeg aldrig manglet noget, - men jeg har haft kammerater, der kom fra fodermester-hjem ofte med mange børn. Her var der synlig forskel på skoletasker, madpakker, cykler, beklædning, og briller, nogle med runde sygekassebriller. Andre elever med mere smarte modeller.

Trods denne sociale forskel, - var vi klassekammerater. Det har børn godt af at opleve!!

Men den tid er forbi.

De seneste 30 år, hvor multietniseringen har gået sin skæve gang, er Danmarks Folkeskole ved at gå i stykker. Det er især i de større byer, hvor gode forankrede kommuneskoler i dag er opløste skoler, med 10 -15 nationaliteter blandt eleverne.

Vi ser nu kreative forældre, der opretter falske adresser, for at få deres børn ind på en skole, hvor problemerne med multietniseringen ikke er for voldsom.

Andre med gode forbindelser, og gode indtægter går andre veje.

Det gælder bl.a. toppolitikere i Socialdemokratiet, som offentligt støtter den kommunale folkeskole. Det er til at få kvalme af.

Offentligt, er det stærkt berigende med de mange nationaliteter og kultur-forskelle, men når virkeligheden banker på fremtrædende socialdemokraters dør, vil de ikke spise den grød, de har rørt sammen til andre.

I en Ritzau-meddelelse den 9. Maj kan man læse følgende:

”Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt, har besluttet at tage sin 13-årige datter ud af en folkeskole på Østerbro og i stedet flytte hende til en privatskole. Efter sommerferien begynder datteren på Ingrid Jespersens skole i Nordre Frihavnsgade, som også ligger på Østerbro, oplyser DR Tv-avisen.

Helle Thorning-Schmidts to børn går i øjeblikket på den offentlige skole Strandvejsskolen, nær deres hjem, men den ældste datter har den seneste tid oplevet, at flere af hendes klassekammerater har forladt klassen, og det er hun ked af, forklarer partiformanden.

Derfor har familien valgt, at hun skal tage 8. og 9. Klasse på Ingrid Jespersen, som er en af Københavns mest eftertragtede privatskoler med lange ventelister.

Tidligere på ugen kom det frem, at partiets socialordfører, Mette Frederiksen, også har fravalgt folkeskolen og placeret sin datter på Hareskovens Lilleskole.

Det er hun den seneste uge blevet stærkt kritiseret for, fordi hun tidligere har været fordømmende over for forældre, der sætter deres børn i privatskole.

Også politisk ordfører Henrik Sass Larsen har en datter, der går i privatskole.”

Poul Vinther Jensen

Kilde: Kristeligt Dagblad/Ritzau den 9. Maj 2010.

             Fremhævelse: PVJ. 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810