25.04.2010

Vigtig sag for Vesten!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

FN-forbud mod kritik af vor tids største problem?

FN-forbud mod kritik af vor tids største problem?

Begrebet  FN´s  Menneskerettighedsråd er ikke just det, der bliver omtalt mest i den danske dagspresse. Det er ellers en forsamling, hvor der står nogle høje frihedsidealer på spil.

Siden 1999 har den magtfulde Organisation for Den Islamiske Konference, OIC, argumenteret for at gøre religionskritik til en kriminel handling. 

Presset fra OIC, er især blevet styrket efter angrebene i New York den 11. September 2001 og oprettelsen af Menneskerettighedsrådet - i stedet for Menneskerettighedskomiteen, har det islamiske OIC beordret alle 57 medlemslande til at gøre alt for at bekæmpe islamofobi ved at alle medlemslande gør alt for at bekæmpe kritik af  islam, ved at hjælpe med at stemme resolutionen mod religionskritik igennem i Menneskerettighedsrådet.

Gang på gang, har de islamiske lande under dække af et forbud mod religionskritik, - men som alene hentyder til kritik af islam forsøgt at begrænse ytringsfriheden.

Senest i slutningen af marts 2010, har Menneskerettighedsrådet vedtaget den særlige resolution, der fordømmer kritik af religioner og derved samtidig går OIC´s  ytringsfrihedskrænkende landes ærinde.

Men der er en ændring på vej.

Den islamiske overlegenhed i spørgsmålet om kriminalisering af religionskritik i FN-regi, er ved at være slut. Der er nu næsten lige så mange modstandere imod ulovliggørelsen af religionskritik som der er tilhængere for idéen.

Om det skriver Kristeligt Dagblad´s  korrespondent  i Mellemøsten Allan Sørensen  bl.a:

”Her er tale om en principiel og aldeles akut debat, der desværre ofte overses af mange. Emnet er en af nutidens nøglediskussioner i mødet mellem islam og de vestlige værdier.

En ændring af  FN´s  menneskerettighedsmanifest  til at omfatte religioner og ikke kun individer er en uacceptabel glidebane, der vil medføre hårde anslag mod  ytringsfriheden i Vesten.

Religioner har ikke rettigheder som individer, og med vor tids utallige versioner af  islam  kan kun fantasien sætte grænser for, hvordan en krænkelse ville kunne defineres. ”

Men heldigvis, indtager ministeriet Lars Løkkke Rasmussen en førende rolle i kampen for at fremme modstanden mod en resolution om religionskritik.

Danmark har eksempelvis spillet en afgørende rolle i en ændring af ordlyden i resolutionen. Det første forslag indeholdt en afstandtagen fra  stereotypisering  af religioner. Men efter skarp dansk protest blev ordlyden ændret til ”afstandtagen fra negative racemæssige og religiøse stereotyper.

Danmark spiller samtidig en aktiv rolle i et forsøg på at overtale afrikanske og sydamerikanske lande til at arbejde imod de muslimske landes idé om at kriminalisere religionskritik.

Men der er lang vej endnu.

De 57 OIC-lande arbejder på at gøre religionskritik til en del af  FN`s racismekonvention via en ad hoc komité i FN-regi.

 

Kilde: Kristeligt Dagblad, den 22. April 2010.

            Korrespondent  Allan Sørensen.

            Fremhævelse:PVJ.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810