I det Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder står der i artikel 54 følgende:
”Intet i dette charter må fortolkes, som om det medførte ret til at indlade sig på en aktivitet eller udføre en handling med sigte på at tilintetgøre de rettigheder og friheder, der er anerkendt i dette charter, eller begrænse disse rettigheder og friheder i videre omfang, end der er hjemmel for i dette charter.”
Her er en af de artikler, man bør være opmærksom på.
Den siger jo, at fremtidig national lovgivning ikke på nogen måde må være i strid med EU-Forfatningen eller Chartret, der bliver indskrevet i forfatningen som værende en del af forfatningen.

Det betyder, at Danmark ikke længere står frit med hensyn til at udforme love om f.eks. repatriering af fremmede eller udvisning af større grupper.
Her vil artikel 18 og 19 komme på tværs, også selvom Danmark har et retsligt forbehold.
De to artikler siger følgende:

Artikel 18 :
”Asylretten sikres under iagttagelse af reglerne i Geneve-konventionen af 28 juli l951 og protokollen af 31 januar l967 om flygtninges retsstilling og i overensstemmelse med forfatningen.”

Artikel l9 : ” Kollektiv udvisning er forbudt.”

Læg vel mærke til det sidste i artikel 18: ’i overensstemmelse med forfatningen’!!
Det vil betyde, at enhver asylansøger i samtlige unionslande vil kunne påberåbe sig disse rettigheder, - og forfølge dem igennem hele EU-systemet.

Derfor bør danske politikere stille det krav, at al asyllovgivning og udvisningslovgivning fortsat er et rent nationalt anliggende, når det gælder Kongeriget Danmark.