02.04.2010

Opgave til Pia Kjærsgaard.

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Hvad vil Dansk Folkeparti gøre ved "fremmedudviklingen" i Danmark?

Opgave  til Pia Kjærsgaard.

De fleste danskere, der ikke til dagligt beskæftiger med  udviklingen  på  fremmedlovgivningen herhjemme, går med den forvisning, at den såkaldte stramme udlændingelov, har nedsat tilstrømningen af fremmede udenfor EU og den vestlige kulturkreds betydeligt.

Det er jo også det, bl.a. Dansk Folkeparti  har ”markedsført” sig på de seneste 9 år.

Der blev tilmed talt om at ”systemskifte”, som især Pia Kjærsgaard har brugt til at berolige vælgerne  med.

Men det er falsk parti-propaganda.

Læser man kronikken i Berlingske Tidende den 29.marts, giver kronikøren Eyvind Vesselbo  et helt andet billede af  situationen. I kronikken kan man bl.a. læse følgende:

”Det interessante  i den forbindelse er, at tilstrømningen af udlændinge til Danmark på ingen måde er bremset.

Tværtimod. Der har været en meget kraftig stigning i opholdstilladelser gennem de sidste otte år. Tallene viser nemlig, at det samlede antal opholdstilladelser i hele perioden fra 2002 til 2009 er på 370.198 personer. Det er næsten 100.000 flere opholdstilladelser, end der blev givet i hele Nyrups regeringsperiode fra 1993 til 2001.

Ser vi på tallene for det enkelte år, blev f.eks. i 2001 givet 38.592 opholdstilladelser og i 2009 drejede det sig om 56.000.

Når der derfor tales om, at tilstrømningen af udlændinge til Danmark er bremset væsentligt, så menes der alene, at antallet af familiesammenføringer og antallet af flygtninge, som får opholdstilladelse, er faldet drastisk. Det er også helt korrekt. Ægtefællesammenføringerne faldt i de to første år kraftigt efter vedtagelsen af  24-årsreglen og tilknytningskravet.

Men så skete der noget interessant.

For herefter begyndte de nemlig at stige igen. I 2004 blev der givet 2.344  tilladelser til at familiesammenføre en ægtefælle eller en samlever fra tredjelande til Danmark.

Dette tal er i 2009 steget til 3.673.det er en stigning på næsten 57 procent.”

Det er nyttige tal venstremanden Eyvind Vesselbo her bringer frem.

Men spørgsmålet er, hvad vil regeringens støtte-parti Dansk Folkeparti  gøre ved dette.

Det klares ikke med udmeldinger fra Pia Kjærsgaard  om, at  Dansk Folkeparti har styr på situationen, når det gælder udlændingepolitikken  i Dronningeriget  Danmark.

Dette er på ingen måde tilfældet.

Poul Vinther Jensen

Kilde: Berlingske Tidende den 29.marts 2010.

             Kronik: af MF. Eyvind Vesselbo.

             Fremhævelse: PVj.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810