30.03.2010
Det kristne kors!!
Forfatter: Det kristne kors!!
Må en engelsk sygeplejerske bære et kristent kors i en halskæde når hun er på arbejde?
Det kristne kors!!
Må en sygeplejerske bære et kristent kors i en halskæde når hun er på arbejde?
Dette spørgsmål bliver en del af den kommende valgkamp op til det britiske parlamentsvalg.
En kreds af britiske biskopper, med den tidligere ærkebiskop af Canterbury Lord Carey, overhoved for den anglikanske kirke, i spidsen mener, at kristne i Storbritannien bliver udsat for diskrimination
Ifølge den britiske avis ” Sunday Telegraph” kommer opfordringen i kølvandet på en lang række sager, hvor kristne er blevet diskrimineret på deres arbejdsplads.
En del af sagerne handler om medarbejdere, der har fået ordre om, ikke at bære kors på deres arbejdsplads.
Biskopperne fremhæver specielt en sag, hvor sygeplejersken Shirley Chaplin blev forflyttet til et kontorjob, fordi hun nægtede at tage sin halskæde med kors af.
I det offentlige brev i ”Sunday Telegraph” skriver biskopperne bl.a.
” Dette er endnu en sag, hvor kristnes religiøse rettigheder bliver behandlet med disrespekt. Vi er foruroliget over den tydelige diskrimination af kristne , og vi opfordrer regeringen til at modarbejde denne udvikling. ”
”Royal Devon and Exeter hospital”, hvor Shirley Chaplin er ansat, hævder dog, at forflyttelsen ikke skyldes korset. Men alene er en sikkerhedsforanstaltning der er besluttet, fordi en halskæde kan udgøre en fare for patienternes sikkerhed.
Menneskerettighedsorganisationen ”Liberty Shami Chakrabartis formand mener, at rettigheder og frihed bør gælde alle og siger, ” at halskæder på arbejdspladsen ikke burde være et problem. ”
CKilde: Kristeligt Dagblad/Sunday Telegraph, den 30 marts 2010. Jannie Iwankow Søgaard.
Fremhævelse: PVj.
|