28.03.2010

Tyrkiet og Kurderne!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Tyrkiets holning til historiske fakta. Nu har de ikke mere begået folkedrab

Tyrkiet  og  Kurderne!!

I denne tid, er der en del debat om, hvorvidt  Tyrkiet  har begået Folkedrab på det armenske folk. For dem, der har læst og sat sig ind i, hvad der  fandt sted under  Første Verdenskrig, er der ingen tvivl..

Armenierne forsøgte i 1920 at genoprette en selvstændig armensk stat,  med det resultat, at Tyrkiet  igennem et par år foretog en brutal og  systematisk hævn overfor det  armenske folk.

Ca.1 million  armenske  indbyggere blev på det grusomste  nedslagtet. Det gjaldt især gamle, kvinder og børn, som ikke havde kræfter til at flygte.

Hvis man skal sammenligne tyrkernes adfærd overfor armenierne, med anden brutal adfærd, må det være  Nazi-Tyskland og Stalins  Sovjetunionen  fremfærd i Polen, Randstaterne  og på Balkan. Det er kort sagt  Folkedrab.

 

Det har de tyrkiske regeringer igennem en del år fornægtet.

Men det bliver det ikke mere sandt af. Så et ufravigeligt krav til Tyrkiet, som ønsker nære relationer til Det Europæiske Fællesskab, må være, at man vedstår  sig  tidligere generationers  gerninger overfor det armenske folk. Vil man ikke det, da må døren til EU være lukket i enhver forstand.

Men der er andre folkeslag, der har problemer med den gamle herrefolks-nation  Tyrkiet.

Det gælde især kurderne. Her har Tyrkiet i snart  mange år udøvet en undertrykkelse, hvor man forsøger at udslette den kurdiske kultur. Det berører de 20  millioner kurdere i Tyrkiet, som bliver nægtet deres identitet, kultur, sprog - og også deres egen tv-station, som er tvunget til at  sende fra andre lande. Nemlig tv-stationen Roj-tv.

At det foregår fra Danmark, ja det kan  vi som danske være stolte  af.

Om dette, skriver journalisterne Jacob Svendsen og Martin Selsøe Sørensen fra Dagbladet  Politiken den 27.3. bl.a. følgende:

” Der er ros og masser af varme følelser til Danmark, danskerne og den danske regering fra lederen af PKK, Murat Karayilan.  

Organisationen står på terrorlister i EU og USA, men insisterer på, at den bekender sig til demokrati og roser derfor Danmark for den sendetilladelse, der giver tv-sationen Roj-tv mulighed for at sende fjernsyn til Europa og  Mellemøsten.

Murat Karayilan  siger hertil.

” Den demokratiske tilgang til Danmarks regering, det danske folk og det danske retssystem ser det kurdiske fol meget positivt på. Danmarks tilgang er den positive side af Europa. Hvis det ikke var for Danmark, ville billedet af Europa i kurdernes øjne være sort.”

Men i denne tid, er der pres på kurdernes vilkår.

I Belgien, er der for kort tid siden sket anholdelser af en række ledende PKK- medlemmer, det samme er sket i Frankrig og Italien. Jeg har den opfattelse, at PKK, er en frihedsbevægelse, - ikke en terrorbevægelse.

Når modstanderen er en stærk militær-nation som Tyrkiet, der ikke tøver med vold og undertrykkelse. Ja, så har man selv bedt om væbnet modstand.

TV-stationen  Roj, har længe været under anklage for at være styret og finansieret af PKK, men er altid blevet afvist af begge parter.

Ifølge Dagbladet Politiken, siger Murat Karayilan følgende:

” Ud over at dele den samme kurdiske nationalitet og patriotisme er der ingen bånd mellem dem. Organisatorisk  har Roj-tv ikke nogen forbindelse til os.

Journalisterne fra Roj kommer her, som alle andre journalister. De spiller en vigtig rolle for det kurdiske samfund og for at få Europa til at forstå det kurdiske samfund. Vi er glade for deres arbejde og respekterer det.”

Må disse linjer nå  lederen af ministeriet  Lars Løkke Rasmussen.

Poul Vinther Jensen

Kilde: Dagbladet Politiken, den 27 marts 2010, Jacob Svendsen og Martin Selsøe Sørensen.

            Fremhævelse:PVJ.

Seneste INDSIGT-UDSYN

Den seneste udgave af INDSIGT-UDSYN er sendt ud til vores abonnementer og medlemmer. Du kan læse den forrige.

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810