25.03.2010

Modig kvinde!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

40 piskeslag for at gå med bukser

 

I dag udkommer  der en bog skrevet  af den sudanesiske forfatter og journalist Lubna Ahmad Al-Hussein (født 1973), der blev kendt verden over, da hun nægtede at acceptere en dom på 40 piskeslag for at gå med bukser.

Bogen ”Lubna Ahmad Al-Hussein: 40 piskeslag” , er oversat fra fransk til dansk af Christian Axel og udkommer i dag på Gads Forlag. 192 sider. Pris 229 kr.

Den sudanesiske journalist og kommentator har vovet at udfordre det islamiske styre i Sudan. Sagen om de berømte bukser har sit udgangspunkt i et besøg på en restaurant Oum Khaltoum, sammen med nogle andre kvinder.

Her mødte det islamiske politi op, og arresterede kvinderne fordi de gik i bukser. En forbrydelse, der straffes med 40 piskeslag. De øvrige kvinder valgte at modtage dommen, - men ikke Lubna Ahmad Al-Hussein.

Siden da har hun rejst verden rundt og fortalt om de strenge sharia-love, som er blevet håndhævet i Sudan siden 1991.

Lubna Al-Hussein, der nu bor i Paris, har udtalt:

”Det har intet med islam at gøre. Der står intet i Koranen om, at kvinder ikke må gå med bukser!  Det er ikke en islamisk lov. Det er ikke Guds lov, det er præsident Bashirs lov.

Det er jo absurd, at jeg og 43.000 andre sudanske kvinder hvert år skal straffes for den måde, vi går klædt på.”

Loven paragraf 152, siger:

”Enhver, der på et offentligt sted begår en handling, som er uanstændig eller strider mod den offentlige moral, eller bærer en uanstændig påklædning, som strider mod den offentlige moral eller sårer offentlighedens følelser, vil blive idømt en straf på ikke over 40 piskeslag eller en bøde eller begge dele.”

Bogen er ikke udkommet i Sudan - ifølge forfatteren af den enkelte grund, at ingen tør trykke den. Men de sudanesiske medier skriver om den.

Lubna Ahmed Al-Hussein havde en mulighed for at slippe for en retssag. Hun er ansat i FN-systemet og ville derfor kunne påberåbe sin immunitet, men vælger at sige sin stilling op, så retssagen kan gå sin gang.

 

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten, 25.3. 2010, Lone Nørgaard.

            Dagbladet Information, 25.3. 2010, Charlotte Aagaard.

            Fremhævelse: PVj.

 

Seneste INDSIGT-UDSYN

Den seneste udgave af INDSIGT-UDSYN er sendt ud til vores abonnementer og medlemmer. Du kan læse den forrige.

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810