14.03.2010
Svensk afvisning.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Malaysias regering kræver, at den svenske regering griber ind overfor medierne.
Svensk afvisning.
Ifølge Ritzau/AFP, kritiserer Malaysias regering nu de svenske medier for at vise Muhammedtegninger og kræver, at den svenske regering griber ind overfor medierne.
Regeringen peger specielt på, at man har genoptrykt kunstneren Lars Vilk´s karikaturtegning af profeten Muhammed, der vises som en hund.
Malaysias udenrigsminister, Anifah Aman , kræver, at den svenske regering griber ind over for svenske medier, samtidig med at han fordømmer genoptrykningen. ” – En ansvarsløst handling, der er provokerende og stødende i sin karakter og derfor totalt uacceptabel, siger han.”
Det islamiske parti PAS siger, at den vil arrangere demonstrationer og vil aflevere et protestbrev til den svenske ambassadør i Malaysia.
Helena Sångeland, Sveriges ambassadør i Kuala Lumpur, siger ifølge Ritzau/AFP, at der allerede torsdag var oplysninger om demonstrationer mod Sverige, men intet skete.
Ambassadøren forventer, at eventuelle protester kommer ved fredagsbønnen i den kommende uge. Svenske politikere afviser kritikken fra Malaysia.
Lederen af det liberale Folkepartiet, Jan Björklund siger følgende: ” – Udspillet er totalt uacceptabelt. Vi har ytringsfrihed og pressefrihed i vort land. Den her type af krav skal afvises kraftfuld.”
Poul Vinther Jensen
Kilde: Dagbladet Information. den 14. Marts 2010.
Fremhævelse: PVJ.
|