12.03.2010

Tariq Ramadan!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Ulv i fåreklæder?

I Dagbladet Politikens fredags udgave, bringes der et interview af Tarek Omar, med den verdenskendte islamforsker professor Tariq Ramadan, der gæster Danmark i forbindelse med forelæsninger på Københavns Universitets Humanistiske fakultet.

Tariq Ramadan er i København  for at foredrage om ekstremisme og konfrontationen mellem de forskellige kulturkredse.

Tariq Ramadan er professor  på Oxford Universitet  i Storbritannien, og har undervist på flere universiteter i Europa,  det gælder bl.a. universiteterne i Freiburg og College de Saussure Geneve, i Schweiz ,hvor han er født i 1962. Han er doktor i filosofi og i islamiske studier, og har i en periode studeret ved al-Szhar Universitetet i Cairo.

Han er barnebarn af Hassan al-Banna, grundlæggeren af  Det Muslimske Broderskab i Egypten i 1928.

Hans forældre gik i eksil, da  Nasser i begyndelsen af 1960érne intensiverede undertrykkelsen af Broderskabet. 

Ramadan  blev i 2004 tilbudt en stilling ved et universitet i USA, men blev af de amerikanske myndigheder nægtet indrejse. Han har i en række bøger og artikler gjort sig til talsmand for euroislam, en islamforskning der er udviklet i lyset af de erfaringer, muslimer har gjort , - og fortsat gør i det ikke-muslimske  Europa.

Hans synspunkter er blevet udsat for skarp kritik af lærde i den arabiske verden . I Europa betragtes han af mange med skepsis og er blevet beskyldt for dobbelte standarter.  Mens andre mener at han blot konsekvent fastholder sit islamiske engagement.

I Tarek Omar´s interview med T.Ramadan siger han  bl.a. følgende om Dagbladet Politikens  undskyldning  til otte arabiske organisationer, med de 94.923  ”direkte” efterkommere af  Profeten Muhammed.

”Undskyldningen  var unødvendig, og at den ikke har flyttet bjerge i forhold til, hvordan radikale muslimer rundt omkring i verden opfatter Danmark. Forliget har ikke fået mediedækning eller omtale i Mellemøsten. Det er ikke noget, de radikale kræfter kan bruge, så undskyldningen  får ikke opmærksomhed. Der er  ingen  konflikt.”

Tariq Ramadan går så vidt som til sige, at undskyldningen er en bjørnetjenste, overfor de muslimske  kredse i Europa. Hertil siger han  følgende:

” Misforstå mig ikke. Jeg er modstander af selve tegningen. Jeg mener ikke den var nødvendig. Men retten til at bringe den, er noget helt andet. Det er konflikter, der er nødvendige at tage nu, så de fremtidige generationer i Europa kan blive ét med deres omgivelser. De konflikter, der er betyder alt for udviklingen af Europas muslimer. ”

Om mordkomplottet mod den svenske kunstner Lars Vilks  har Ramadan en meget klar opfattelse.

”Genoptrykningen har ikke fået nok opmærksomhed i den arabiske verden til, at det kan får udenrigspolitiske  konsekvenser. Derudover er det simpelthen ikke en nyhed mere. Radikalisterne har set det før i Danmark, så eksemplet fra Sverige rammer ikke så hårdt.”

Ramadan gør samtidig opmærksom på, at vold er direkte i modstrid med Koranen.

Når man læser hele det store interview  i Politiken, får man det indtryk, at Tariq Ramadan, er en fredelig og sekulær  muslim, som er i ét med de europæiske traditioner og frihedsbegreber. Men der er andre, der har  undersøgt T. Ramadans efterhånden  omfattende  virksomhed, når det gælder begrebet ”euroislam

Bland andre forfatteren Helle Merete Brix, der i sin fremragende bog ” Mod Mørket. Det Muslimske Broderskab i Europa”  (Udgivet af Trykkefrihedsselskabets Bibliotek) . Her går forfatteren systematisk til værks  og fortæller i stort og småt, om Broderskabets virksomhed, især dets virksomhed i Europa.

På Ikke mindre end 20 sider i bogen, er Tariq Ramadan omtalt.

Side 24 fortæller følgende:

”Broderskabet blev grundlagt i Egypten i 1928.  I samme periode banede massearbejdsløshed og politiske spændinger i Tyskland vejen for Hitlers nationalsocialister. Året forinden, i 1927, havde Hitler afsluttet sit to-binds værk  Mein Kampf , der givetvis har tjent som inspiration for en af Det Muslimske Broderskabs  mest radikale ideologer, Sayyid Qutb.

I Qutbs bøger finder man et had til jøderne og en opfattelse af jøderne som skyld i alle verdens ulykker fuldstændig som i Mein Kampf.

I dag spreder Broderskabets ideologi sig hastigt i Europas moskéer, på internettet, på konferencer og islamiske undervisningsinstitutioner, ligesom islamiske boghandlere sælger bøger af Broderskabets grundlægger Hassan al-Banna, Sayyid Qutb og Yusuf al-Qaradawi og bøger, DVDér  og kassetter med foredrag af to af al-Bannas børnebørn, de  populære prædikanter Hani og Tariq Ramadan samt en lang række andre af Broderskabet ideologer.

Hassan al-Banna var en varm beundrer af nazismen.

Enhver der gerne vil bevare et Europa frit for totalitære  ideologers indflydelse, som med taknemmelighed tænker på D-dag og Berlin-murens fald, bør have i erindring, hvad den senere propagandaminister Josef Goebbels  udtalte i 1931, da han var medlem af den tyske rigsdag og nazistisk partichef i Berlin.

Ifølge  forfatningen er vi kun bundet til det lovlige i vejen, ikke til det lovlige i målet. Vi ønsker at tage magten på lovlig måde.

Men hvad vi gør med denne magt, når vi én gang har opnået den, er vores egen sag.

Helle Merete Brix, beskriver i sin bog udførligt om, hvad der foregår i de islamiske organisationer rundt om i Europa, her især Det Muslimske Broderskab.  Som ifølge forfatteren, er farlig for demokratiet i Europa.  Herom skriver hun på side 57.

”De europæiske politikere er mere fokuseret på de islamiske bevægelser, der åbent taler for kalifat og jihad og vender sig imod at muslimer stemmer til valg, som det er tilfældet med organisationer som Hizb ut Tahrir  og  al-Muhajiroun .

Men efter min vurdering er Det Muslimske Broderskabs organisationer på længere sigt farligere for de vestlige demokratier. Hver eneste af Broderskabets organisationer har karismatiske prædikanter, der på nuværende og ligefrem facon kan formidle budskabet om islams  altomfattende koncept til ungdommen.

Ingen af disse ambassadører for Islam i Vesten har igennem de sidste 15 år været mere succesrige end Hassan al-Bannas barnebarn, Tariq Ramadan.

 

Kilde: Dagbladet Politiken den 12. Marts 2010.

             ”Mod Mørket” ” Det Muslimske Broderskab i Europa”

             Forfatter: Helle Merete Brix.

             Fremhævelse: PVJ.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810