01.02.2005

Efter den 8. februar vil alt være som før

Forfatter: Poul vinther Jensen

Islamiseringen fortsætter, medmindre den danske befolkning tvinger deres folkevalgte til at ændre kurs.

Her, en uge før stemmerne tælles op, er valgresultatet til at forudse ret præcist. Venstre med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen bliver valgets store vinder.

På den modsatte fløj vil Socialdemokraterne indkassere et historisk valgnederlag.

Det Radikale Venstre vil gå en del frem. De øvrige partier vil få uændret tilslutning eller en lille tilbagegang.

Det betyder, at V-K-regeringen fortsætter med støtte fra Dansk Folkeparti.

Marianne Jelved har været så venlig at melde klart ud, at Det Radikale Venstre ikke støtter den nuværende regering, men er åben overfor en ny regering.

En sådan kommer ikke.

For Den Danske Forening betyder det tre til fire år mere med ministeriet Fogh Rasmussen med Bertel Haarder som integrationsminister og minister for udviklingsbestand. Et område som DDF naturligvis følger med interesse.

Vi ved, at V-K- regeringen ikke har til hensigt at stramme yderligere på udlændingeloven, og begrebet repatriering er for Bertel Haarder noget, der ligger helt udenfor virkelighedens verden.

Hvis man skal gøre status over Bertel Haarders gøren og laden på udlændingeområdet de seneste tre år, så er det magre resultat, at der er indført en 24-årsregel, der har afstedkommet et fald i familiesammenføringerne fra 10.021 i 2000 til 3.582 i 2004.

I samme tidsrum er antallet af udlændinge fra tredjelandene steget i samme takt som de seneste 25 år.

På det seneste er Bertel Haarder dog begyndt at gøre sig til talsmand for at oprette flygtningelejre i nærområderne - et ganske fornuftigt forslag.

Men ifølge dagspressen vil Haarder fastholde, at man også herfra skal kunne ansøge om asyl i Danmark.

Opgaven for de kredse, der ønsker multietniseringen af Danmark stoppet, bliver at spørge sig selv, om det er igennem partierne, dette problem kan løses.

I det parlamentariske system er man så låst, når det gælder konventioner, at  evnen til at læse dem kritisk på forhånd er blokeret.

Vi må begynde at plædere for, at Danmark skal opsige disse konventioner. Dette forslag er bragt på bane af De konservative i Storbritannien.

Det gør et ministerium Fogh Rasmussen med Bertel Haarder som integrationsminister, ikke. Desværre !!

Til en større artikel i Dagbladet Information den 18. januar udtaler Haarder følgende: 

”Når jeg kommer til EU-Parlamentet, så kender de mig i forvejen.

De ved, at når jeg har ansvaret for integration, flygtninge, og indvandring, så bliver de internationale konventioner og menneskerettigheder overholdt i Danmark.”

Det står helt klart, at der ikke er flere politiske forretninger på udlændingeområdet at gøre med  Bertel Haarder.

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                 det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>