11.03.2010
Opfordring til Tøger Seidenfaden!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Tøger Seidenfaden bør bringe Lars Vilks Muhammed-tegning.
Opfordring til Tøger Seidenfaden!!
Det er ikke nogen nyhed, at der i broderlandet Sverige er en politisk korrekthed, som slår Dagbladet Politiken med flere længder.
Trods mere end 40 dødstrusler , har den svenske kunstner Lars Vilks, levet uden politibeskyttelse. En af de seneste, kommer ifølge irsk politi fra ”Jihad Jane”, der nu sidder fængslet i staten Pennsylvania.
De aktuelle mordtrusler imod Lars Vilks, fortæller jo hele den vestlige verden, at den islamiske kulturkreds, - ikke har tænkt sig at indgå noget forlig med den europæiske/vestlige kulturkreds.
For dem, er det alt eller intet. For ansvarshavende chefredaktør Tøger Seidenfaden, må udviklingen i Sverige være hård kost her ganske kort tid efter forliget med de otte arabiske organisationer.
Jeg vil anbefale chefredaktør Tøger Seidenfaden, at tilslutte sig de svenske chefredaktør-kollegaer, som nu træder i karakter ved at bringe Lars Vilks Muhammed-tegning, den berømte tegning der viser profeten Muhammed med en hunds krop.
Den bliver i dag bragt i Expressen, Dagens Nyheter og Sydsvenskan.
Ekspressen´s chefredaktør Thomas Mattson bringer tegningen som en stillingtagen til ytringsfriheden.
Mattson udtaler hermed ” Også det, der er kontroversielt eller kritiseres, skal kunne udbredes offentligt. – En trussel mod ham (Lars Vilks) er i den sidste ende en trussel mod alle svenskere.” Citatet kommer fra Dagens Nyheter i en ikke underskrevet tekst i lederspalten.
Ekspressens kulturskribent Nils Forsberg skriver på kultursiden bl.a.
”Man kan kun håbe, at mordkomplottet mod Vilks bliver startsignalet ikke bare på en afstandstagen over en bred front til religiøs ekstremisme, men også en bred støtte til Lars Vilks ret til at tegne, hvad han vil.”
Vilks tegning, er også blevet vist på svensk SVT´s ”Kulturnyheterne” tirsdag.
Poul Vinther Jensen
Kilde: Ekstra Bladet/Dagbladet Politiken, den 10. Marts 2010.
Fremhævelse:PVJ
|